Nyhed

Limp Bizkit på arbejde i Prag

Fred Durst og tilbagevendte Wes Borland indspiller nyt album i Prag

Nu metal-bandet Limp Bizkit har taget den lange tur over Atlanten for at indspille vokaler til det kommende album. Sammen med producer Ross Robinson har de slået sig ned i en gammel lejlighed i Prag nær Charles Bridge.

Ifølge bandets hjemmeside er dette skift i sceneri begrundet i den atmosfære, man finder i Prag på denne tid af året:

”Dette er, hvor jeg får forbindelse til mørket. Nogle dage er eksplosive, andre bare almindeligt tunge ligesom den gotiske atmosfære i byen generelt,” skriver Fred Durst, som endvidere beretter, at den berømmede og berygtede absint har været en behjælpelig inspirationskilde.


Det nye og endnu unavngivne album bliver det første samarbejde med guitarist Wes Borland, siden denne noget overraskende vendte tilbage til bandet i august sidste år. Albummet forventes at udkomme senere på året via Interscope.

Se bandets hjemmeside her!


ANNONCE