Nyhed

Vinnie Who gæster Oppenheimers Eftermiddag

Vinnie Who afslutter festen på den den aarhusianske endagsfestival Oppenheimers Eftermiddag

Oppenheimers Eftermiddag har traditionen tro indtil nu holdt hemmeligt, hvem der lukker og slukker festen lørdag den 20. august. Men nu skulle det være sikkert og vist, at det bliver disko-pop-bandet Vinnie Who med den karismatiske Niels Bagge i front, der giver koncert.

Foruden Vinnie Who har Oppenheimer også offentliggjort, at det i år er Kristian Leth fra The William Blakes, der vil være konferencier.

Oppenheimers Eftermiddag er en endagsfestival for udvalgte upcoming navne fra Danmark, og i år spiller 11 navne inklusive Vinnie Who. Tidligere har senere velkendte navne som Fallulah, Duné, The Blue Van og Ginger Ninja spillet til Oppenheimer, så man kan altså her være heldig at opleve nogle af morgendagens stjerner i deres unge år.


Oppenheimers Eftermiddag løber af stablen på Voxhall lørdag den 20. august.

Arrangementet koster minimum 11 kr. i entré, et beløb, der lægger op til, at man betaler, hvad man har lyst til, så længe det mindst er 11 kr.

Oppenheimers Eftermiddag 2011 på Facebook.


Programmet for Oppenheimers Eftermiddag 2011 er som følger:

15.00: Dørene åbner

16.00: Wake Me For Coffee (Store scene)


16.45: Ida Gard (Café-scene)

17.15: Penny Police (Store scene)

18.35: Kids of the Wood (Store scene)


19:20: Echo Me (Café-scene)

19.55: From Sarah (Store scene)

20.35: Jens-Ulrik Kleemeyer (Café-scene)


21.00: Asbjørn and the Strange Ears (Store scene)

21.45: Mads Björn (Café-scene)

22.15: Why Don't We Love Lucy (Store scene)


00.00: Vinnie Who (Store scene)

02.00: Dørene lukker

 


ANNONCE