x

GAFFA-anmelder slagter ny Larsen-biografi

GAFFA-anmelder slagter ny Larsen-biografi

De sidste par uger har Kim Hyttel og Michael Frank Møllers bog "Erindringer om Larsen & Clausen – og andre ronkedorer i rockland" fået masser af omtale, primært af stærkt negativ karakter. Bogen har været på forsiden af formiddagsaviserne, mens adskillige medier har nægtet at anmelde bogen, fordi de betragter den som et karaktermord på Kim Larsen og Erik Clausen baseret på rygter og udokumenterede påstande. Berlingske Tidende anmeldte den dog, til 0 stjerner.

GAFFAs Michael José Gonzalez har taget sig tid til at læse bogen grundigt, og han er nu klar med sin dom. Og den er også i den nedre afdeling. En enkelt stjerne bliver det til fra Gonzalez, der blandt andet skriver:

"Det der først og fremmest er forbandet ærgerligt ved Kim Hyttel og Michael Frank Møllers allerede meget omdiskuterede bog, er ikke dens tarvelige og som hovedregel udokumenterede personlige angreb og karaktermord på Kim Larsen og Erik Clausen. Ikke at det ikke er slemt nok, men det der virkelig gør, at de 488 sider er frustrerende og utilfredsstillende læsning er, at bogen faktisk besidder et ret stort potentiale til at være en helt anderledes vedkommende og interessant gang læsning, end det, den er endt ud med at være."

"Faktisk er Erindringer Om Larsen... langt hen ad vejen en både spændende og interessant fortælling om både Kim Hyttels vej til og virke som succesfuld rockproducer for folk som Johnny Madsen, Henning Stærk, Sort Sol, Darleens ...og selvfølgelig Kim Larsen i slut-80'erne og start-90'erne, og Michael Frank Møllers ditto som sladderbladsjournalist i samme periode. Der gives en række øjenåbnende indblik i både periodens medie- og musikmiljø, men også i selve perioden som sådan."

Bogen har dog også store svagheder, påpeger Gonzalez og skriver blandt andet:

"Hyttel blev efter eget udsagn ofret, da Larsens Wisdom Is Sexy efter heftige angreb fra Ekstra Bladet floppede på trods af solide klassikere som Danas Have og Gør Mig Lykkelig, hvor Larsen skød skylden for pladens manglende succes på produceren. Men Hyttels primære grund til at skrive bogen er, at han er træt af, at danskerne har sat Larsen og Clausen op på en urørlig piedestal, men jo længere man når ind i fortællingen, jo mere klart står det, at piedestalen i disse tider først og fremmest skal findes i Hyttels bitre sind, der plages af en uomgængelig irritation på baggrund af de biografier, der er skrevet om de to herrer, og han ser det som sin ædle pligt at informere offentligheden om de to mænds formastelige væsen via egne - tilsyneladende yderst dyrtkøbte - erfaringer samt mere end haltende og hjemmestrikkede venstrehåndsanalyser. Men mere herom senere i denne anmeldelse, for Hyttels analyse-redskaber fortjener et helt (hovedrystende) afsnit for sig."

Og dette afsnit kommer så her:

Dechifrering via sangtekster

"Frank Møller formår desuden at fremstille Hyttel med en velvoksen portion (påtaget) ærefrygt og give ham en nærmest guru-agtig status, så man som læser tydeligvis skal tænke: "ja, det mystiske, men alligevel hudløst ærlige væsen, han ved nok hvad han taler om. Han har en ganske særlig indsigt i den menneskelige psyke", og en afslørende terapeutisk samtale bogens to bagmænd imellem omkring Frank Møllers familiære forhold skal yderligere forstærke læserens indtryk af Hyttels tilsyneladende helt overlegne terapeutiske og analytiske evner, før der tages hul på en dechifrering af hadeobjektet Kim Larsen, der efter Hyttels bedste overbevisning lever i en latent depression."

"Og hvordan når Hyttel så frem til denne konklusion? Jo, han tager den ene oplysning han har fra Larsens barndom: at denne blev efterladt af sin alkoholiske far som firårig, og så tager han ellers fat på at analysere ...Kim Larsen-sange!?! Ja, det er lige hvad, han gør. Overfladiske analyser af sange som Tik Tik ("Larsen siger altså at livet i dens [sic] sande fulde, form kun leves i barndommens renhed"), Papirsklip ("Livets højeste værdi nås der, hvor man giver livet bort for sagen"), Gør Mig Lykkelig ("Så denne kvinde skal illudere mor og elskerinde på samme tid. Det er kvinden, der skal gøre Larsen lykkelig, ikke omvendt. Det sidste kan tilsyneladende aldrig komme på tale") og filmen Midt Om Natten fører Hyttel hen til konklusionen at Kim Larsen lever i et sort hul af en depression og derfor opfører sig dårligt og suger energien ud af sine medmennesker – særligt Hyttel, selvfølgelig. Gad vide, hvad han kunne få ud af lige så skarpsindige analyser af sange som Monkeymand og Yummi Yummi?"

Michael José Gonzalez konkluderer:

"Den af formiddagspressen så omdiskuterede – og må jeg tilføje ondsindede – svinestreg med at sætte Clausen i forbindelse med en række udokumenterede voldelige overgreb på prostituerede er langt under bæltestedet, og fylder forsvindende lidt i bogen."  

"Bogen er som sagt ganske interessant læsning, når d'herrer Møller og Hyttel holder sig til deres egne personlige erindringer, men når de leger med lommepsykologien og tager fat på karaktermordene på "hovedpersonerne", tabes det hele på gulvet. Og det kan godt ske, at det skaber Ekstra Blads- og B.T.-overskrifter (ligesom tilbage i 1992) og sælger bøger, men det taber hele værket på gulvet og efterlader en tilsølet, latterlig og ildelugtende sag, man dens kvaliteter til trods nødigt har lyst til at røre med andet end en ildtang."

Læs hele anmeldelsen i GAFFAs anmeldelessektion


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA