Nyhed

Kom til debat om festivalmodellen

Musikparlamentet i Aarhus inviterer til debat omhandlende festivalernes status og model med efterfølgende to koncerter

Musikparlamentet arbejder i dette efterår med den lidt makabre overskrift "Musikbranchen er død – lad os bygge en ny" som overordnet rød tråd. Herunder hører naturligvis livemusik, hvor festivalerne er en af de største grene af denne del.

Musikparlamentet inviterer derfor til debat om festivalmodeller, hvor debatpanelet vil komme ind på festivalernes fremtid med henblik på Aarhus og omegn.

Debatten vil i øvrigt være omkranset af to koncerter, der denne gang leveres af Pato Siebenhaar og Il Tempo Gigante.


Debatpanel

Debatpanelet vil bestå af John Fogde (Talsmand/Booker - NorthSide Festival), Claus Visbye (Festivalformand/booker - Danmarks Smukkeste Festival), Morten Bager (Bestyrelsesformand/Arrangør - Metal Royale) og Jonatan Spejlborg Jensen (Bestyrelsesformand/Arrangør - Mejlgade for Mangfoldighed).

Hvad NorthSide Festival, Danmarks Smukkeste Festival, Metal Royale og Mejlgade For Mangfoldighed har at sige om festivalmodellen, og hvilke overvejelser de arbejder med, bliver debatteret onsdag den 30. november klokken 18.30 på HeadQuarters i Archauz, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C. Entrépris er 30 kroner.


ANNONCE