x

Cass McCombs gæster Atlas og Huset

Cass McCombs gæster Atlas og Huset

Den 14. marts giver den produktive sanger og sangskriver Cass McCombs koncert på Atlas i Aarhus, og den 19. marts gæster han Huset i København.

Den 34-årige sanger har allerede seks album på bagen og senest udgav han den 14. november albummet "Humor Risk".

"Humor Risk" fik 4 ud af 6 stjerner af GAFFAs anmelder Pelle Sonne Lohmann, der blandt andet skrev følgende ord om musikken:

"Det klæder manden, der på smuk og smidigt ubemærket vis indhyller teksternes triste skæbner i et herligt opløftende og let guitar-rocket udtryk. Åbneren, den hidsigt snurrende Love Thine Enemy, den både rindende og huggende The Same Thing og den næsten otte minutter lange fortælling Mystery Mail hører til de pågående højdepunkter, mens også den uimodståelige Robin Egg Blue og den underfundigt æggende Meet Me At The Mannequin Gallery er fine sager. Værket besidder et generelt højt melodisk niveau, men sløve numre som To Every Man His Chimera og Mariah trækker i sagens natur ned."

Foruden "Humor Risk" har Cass McComb fem andre album og en ep i bagagen, og han har optrådt i forbindelse med navne som Band Of Horses, Arcade Fire, Modest Mouse, José Gonzalez og Bonnie "Prince" Billy, der vidner om hans status som musiker.

Billetter til koncerten på Atlas formidles via GAFFA Live, mens den til Huset kan købes her.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA