Volbeat: Bruddet med Thomas skulle være sket meget tidligere

GAFFA blev inviteret back stage af Michael Poulsen inden Volbeats koncert i Abbertford, Canada. Gennem den næste times tid blev det til en meget åben og ligefrem snak, der kom hele vejen rundt om livet i og omkring Volbeat det sidste års tid. Michael Poulsen fortalte om alt fra det som første danske band nogensinde at ligge #1 på den amerikanske hardrock-airplayliste Active Rock Chart, bruddet med guitarist Thomas Bredahl, at dele scene med sine ungdomsidoler og ikke mindst planerne for en ny Volbeat-udgivelse.

Volbeat er i disse dage en del af Megadeths Gigantour-project. Sammen med Motörhead, Lacuna Coil og det genforenede Megadeth har den danske kvartet siden starten af februar rejst rundt i Nordamerika. En tour, der slutter i Texas først i marts efter 28 stop på vejen.

Hvad er der sket for Volbeat siden sidst vi snakkede tilbage i marts sidste år?

Michael: Det har jo været nærmest non stop touraktivitet i Nordamerika det sidste år. Vi har været hjemme og vende et par gange, primært for at ordne administrative ting, men ellers har det været et år på landevejen.

Ny tatovering til Mikkel Kessler

Har det været en bevidst strategi at satse på det amerikanske marked frem for det europæiske det sidste års tid?

Vi startede ud som support på Danish Dynamite Tour for Hatesphere for seks- syv år siden. Efterfølgende var vi jo konstant på landevejen i Europa, hvor vi spillede små klubber, og nu fem år senere kan vi fylde stadioner. Det er sådan set den strategi, vi har forsøgt igen i Nordamerika. Det her er det første år, hvor vi ikke spiller i Danmark, hvilket vi har det lidt underligt med. Dog har vi nået et niveau i Europa, hvor folk ikke kan forvente et Volbeat-show i deres by hvert år.

Man må jo sige, at jeres benarbejde i USA det sidste år har givet pote. Lige nu ligger I #1 på den amerikanske Active Rock Chart, mens I turnerer med sværvægtere som Motörhead og Megadeth.

Ja, vi har stort set udsolgt alle de steder i USA, vi spiller som hovednavn nu, og stederne bliver større og større. Da Dave Mustaine kontaktede os for at høre, om vi ville med dem ud på Gigantour, var vores første spørgsmål også, hvilke steder turen stoppede. For havde det været steder, vi allerede havde været, ville det ikke kunne betale sig, da vi ville trække lige så mange mennesker, som han ville. Heldigvis er Nordamerika et stort kontinent.

Vores selskab ringede til os for en lille måned siden og fortalte, vi lå #2 herovre med "A Warrior's Call". Da sangen jo er en hyldest til Mikkel (bokseren Mikkel Kessler, red.) fortalte jeg det til ham, sidst vi snakkede i telefon. Han sagde, at hvis den gik #1 ville han få tatoveret Volbeats logo. Så senere samme dag kunne jeg ringe ham op og fortælle ham, at han hellere måtte bestille tid hos tatovøren.

Jeg tror ikke helt det er gået op for mig endnu, at vi faktisk ligger #1, det rammer mig nok først på vej hjem til Danmark i flyveren. Men det er da stort, når Dave Mustaine tropper op i dit omklædningsrum og siger tillykke, og at det var noget, han altid godt kunne tænke sig at have prøvet.

Bruddet med Thomas Bredahl

Siden jeg snakkede med jer sidst, har I jo skiftet guitarist – kan du fortælle lidt om hvad der lå bag den beslutning?

Michael: Det er jo aldrig sjovt at skulle have nye medlemmer ind i bandet. Men bruddet med Thomas var en nødvendighed, og noget der skulle være sket meget tidligere. I vores situation lever vi jo op og ned ad hinanden 24 timer i døgnet. I sådanne situationer er der nogle, der forandrer sig og nogle, der ikke gør.  Ligesom i et ægteskab kan situationen ikke altid reddes, og man må gå hver til sit. Det at være i et band er jo et broderskab, der skal respekteres og håndteres på en moden facon, og det er ikke alle, der er i stand til det.

På Gigantour har I allieret jer med Hank Shermann fra Mercyful Fate – er det en permanent løsning?

Efter bruddet med Thomas blev vi nødt til at række ud efter hjælp. Jeg havde snakket med Hank flere gange – velvidende at han har travlt med sine egne projekter, spurgte vi ham om hjælp på denne US tour. Det fungerer superfint, både på og bag scenen. Det må jo også være sjovt for ham at turnere USA igen. Mercyful Fate og Volbeat er jo de eneste danske rock bands, der har klaret den i USA – så nu står han her igen som en del af en ny generation.

På den anden side er det jo også meget specielt for mig, da jeg jo er stor Mercyful Fate- og King Diamond-fan. Min første tatovering fik jeg, da jeg var 15 år gammel, det er coveret fra Mercyful Fates Don't Break the Oath (1984)– den sidder stadig fint på mit venstre lår. Jeg solgte sågar min BMX-cykel for at få råd til at gå til min første King Diamond-koncert. Om der bliver mere samarbejde med Hank efter denne tour er meget muligt – nu tager vi en tour ad gangen.

Te med Lemmy?

Hvordan fungerede det så med alle de her bands på den her Gigantour – sidder I og drikker te med Lemmy hver aften?

Michael: Jeg tror ikke Lemmy aner, hvad te er. Men vi snakker da, selvom det ikke altid er lige nemt at forstå, hvad han siger. Han inviterede mig op på scenen under Motörheads koncert den anden aften, hvor jeg sang "Killed by Death". Jeg var vældig nervøs og udbad mig tid til at øve først – han har jo en noget speciel stemme og ligger utroligt højt. Men det er da specielt at stå på scenen med Motörhead, de fleste af os har jo lyttet en del til dem gennem årene. Det er jo en ære at dele scene med ham. Bagefter havde vi en længere snak om Elvis og Little Richard – Lemmy er så meget nede på jorden, som nogen kan være.

Gigantour ender først i næste måned, hvad skal der så ske?

Michael: Vi bliver i Nordamerika lidt endnu. Vi har god vind i sejlene via airplay, og på det her kontinent må man jo smede, mens jernet er varmt, da der jo er mange om buddet. Jeg er så småt begyndt at skrive på nyt materiale og håber, vi kan være i studiet omkring oktober. Derefter vender vi snuden mod Europa igen med ny plade og store shows.