Nyhed

Pharrell Williams bag soundtrack til robotfilm

Neptunes-medlemmet med firser-fetischen lægger lyd til "Voltron: Defender of the Universe"

Herhjemme var det "Transformers", der løb med opmærksomheden, men i USA var "Voltron" mindst lige så populær dengang i firserne. Som "Transformers" affødte tv-serien en massiv legetøjs-dille – og ikke nok med det: Akkurat som konkurrenten står "Voltron" nu foran en forsinket film-udgave.

Soundtracket til det nostalgiske action-eventyr vil Neptunes- og N*E*R*D-medlemmet Pharrell Williams ifølge MTV.com stå for. Williams, der også er medproducer på filmen, vil få rig lejlighed til at lufte sin lidenskab for firsernes retro-futuriske toner – en passion, der længe har været til at få øre på i hans trendsættende produktioner.

ANNONCE