Den 11. september indtager det canadiske rockband Falconer Salen i København
Efter hitlistesuccesen med deres syvende album "Here & Now" fra 2011 vender den multimillion-sælgende gruppe tilbage til Skandinavien som en del af deres Europaturné. Her lægger de vejen forbi Falconer Salen i København den 11. september.
Det canadiske rockband blev dannet i 1995 og består i dag af Chad Kroeger, Ryan Peake, Mike Kroeger og Daniel Adair. Bandet udsendte deres debutalbum "Curb" tilbage i 1996, som banede vej for en pladekontrakt med Roadrunner Records i 1999. I 2000 udkom deres andet album "State", som opnåede platin i 2008 efter succesen af de efterfølgende albums.
Succesen kom først med tredje album "Silver Side Up", som udkom i 2001 og debuterede på andenpladsen på Billboard 200-liste og solge over 177.000 plader i den første uge. Singlen "How You Remind Me" blev en mainstream-succes, og blev Billboard 100s nummer et single for år 2001.
I 2002 arbejde forsangeren Chad Kroeger sammen med Josey Scott på Spider-Man-temaet "Hero", som skabte yderligere buzz omkring bandet. Bandets fjerde album "The Long Road" udkom i 2003 og har solgt over fem millioner plader verden over. "All The Right Reasons" udkom i 2005, men opnåede ikke samme succes som sine forgængere. Lidt bedre gik det med "Dark Horse" fra 2008, som GAFFAs Keld Rud tildelte tre stjerner, mens læserne gav 5,33 stjerner.
Senest udkom "Here & Now" i 2011, som fik en blandet modtagelse med fem ud af fem stjerner fra Rockstar Weekly, men kun en stjerne fra Kerrang! Til trods for en karriere med blandede modtagelser har Nickelback modtaget fem Grammy-nomineringer, tre American Music Awards og i alt 12 Juno Awards, og de blev kåret til "Årtiets Gruppe" af Billboard i 2009. Til sammen har de solgt mere en 45 millioner album verden over, og har fået samlet sig en loyal fanskare.
I januar i år offentliggjorde Nickelback planerne for deres "Here And Now-turné", hvor de spiller sammen med Seether, Bush og My Darkest Days. Turnéen kommer forbi Falconer Salen i København den 11. september.
Billetsalget starter fredag den 30. marts via GAFFA Live.
Som forsmag på koncerten kan man høre singlen "When We Stand Together" fra det seneste album "Here & Now" fra Nickelback her:





