Nyhed

Uventet Radiohead succes

At "Kid A" skulle blive en succes, var slet ikke påregnet, men det er den blevet - meget endda, og det kommer bag på Radiohead selv.

GAFFAs anmeldelse af Radioheads nye plade "Kid A", skriver Finn P. Madsen bl.a: "Efter at have opnået succes både kommercielt og kunstnerisk (med OK Computer) rejser man musikalsk ud i nogle ekstremer og skider hul i både salgstal og gode anmeldelser". Og det er alle enige om at Radiohead har gjort med Kid A, f.eks. udgiver bandet ingen singler fra albummet - men nu er succesen kommet alligevel, hvilket mest af alt har overrasket bandet selv.

Kid A ligger i øjeblikket Nr. 2 i Danmark i pladens 2. uge - sidste uge var det den 6. mest solgte plade herhjemme. I Storbritannien debuterer Kid A på en flot 1. Plads, men mere overraskende er det, at pladen også går direkte ind på den amerikanske Billboard top 200's topplacering. Kid A solgte mere end 207.000 eksemplarer i USA, den første uge på gaden.


Som sagt er Radiohead noget overraskede over salgssuccesen: "Jeg kan ikke få mit hoved til at erkende det faktum, at pladen er nr. 1 i USA. Det har ingen betydning, det er bare la-la", sagde Radiohead sanger Thom Yorke.


Og mere er det vist ikke at sige til det…. Åh jo godt gået.

ANNONCE