Nyhed

Kaiser Chiefs-sanger kørt ned

Ricky Wilson indblandet i "hit and run"-episode

Ricky Wilson (billedet) blev forleden påkørt af en bilist, da han skulle krydse en gade i hjembyen Leeds. Heldigvis røg Kaiser Chiefs-forsangeren ikke ind under bilen, men tog sig i stedet en flyvetur henover bilen, der flygtede fra gerningsstedet.

Skaderne kan – i følge bandets hjemmeside – heldigvis opgøres til en brækket tå og nogle kraftige knubs, og den lille trafikale begivenhed får ingen konsekvenser for Kaiser Chiefs’ aktuelle koncertaktivister – herunder bandets optræden på årets Roskilde Festival søndag den 2. juli.

På bandets hjemmeside opfordrer Kaiser Chiefs eventuelle vidner til at kontakte politiet, således at den udygtige bilist kan stilles til ansvar for sine gerninger.


Kaiser Chiefs' hjemmeside

ANNONCE