x

James Blunt er klar med nyt album

James Blunt er klar med nyt album

James Blunts nye album "Moon Landing", der udkommer den 21. oktober, er produceret af Tom Rothrock (Beck, Moby, Foo Fighters), som også arbejdede sammen med James Blunt på hans multi-platin-sælgende debut "Back To Bedlem", med yderligere produktion fra Martin Terefe (KT Tunstall, Martha Wainwright, Jason Mraz, Teitur).

Om det nye album siger James Blunt: "Det er et langt mere personlig album og også ganske 'back to basics'. Det handler om mig og Tom, produceren, at finde ud af, hvor historien startede, og hvor vi er nu". Alle detaljer omkring albummet, som også indeholder et nummer som er co-skrevet med Ryan Tedder, vil blive offentliggjort snart.

Siden sin debut tilbage i 2004 har Blunt haft fire nummer et-singler og vundet en lang række priser, herunder to Brit Awards, to Ivor Novello Awards, 5 Grammy-nomineringer og et væld af MTV Awards. Han har solgt næsten 17 millioner albums og 20 millioner singler på verdensplan.

Nærmere oplysninger om den første single fra 'Moon Landing "vil blive annonceret snart, men allerede nu kan fans få en smagsprøve på albummet lige her, hvor nummeret "Blue on Blue" kan høres: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA