x

Se ny Avicii-video

Se ny Avicii-video

Svenske Avicii udgav for godt en måned siden nummeret "Wake Me Up!", og siden da har det ligget nummer et på stribevis af hitlister verden over.

Nummeret satte for nylig dansk streamningrekord med 1,8 millioner streaminger på kun tre uger, hvilket giver den hurtigste platincertificering på streaming herhjemme nogensinde.

Den 23-årige dj, med det borgerlige navn Tim Bergling, er født og opvokset i Sverige, og har trods sin unge alder allerede nu haft en imponerende karriere. Avicii fik sit første internationale gennembrud i 2010 med numrene "My Feelings For You" og "Seek Bromance", og 2011 bød på en Grammy-nominering for hittet "Sunshine", som dj'en lavede sammen med sin kollega David Guetta. Men 2011 var også året, hvor Avicii lavede nummeret "Levels", der blev et kæmpe hit over hele verden, og har solgt alt fra guld til ottedobbelt platin i mere end 10 lande.

Avicii spillede i Forum i maj 2012, hvor billetterne blev revet væk, og den 8. august i år lægger han igen vejen forbi Danmark, hvor han spiller til Smukfest.

Se videoen til "Wake Me Up!" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA