x

Love Shop: Sidste åbningsaftener i denne omgang

Love Shop: Sidste åbningsaftener i denne omgang

5. og 6. september giver Love Shop to koncerter i DR Koncerthusets Studie 2 – koncerten 6. september er udsolgt. Det bliver Love Shops to sidste koncerter i et godt stykke tid og de sidste på turnéen oven på sidste års album "Skandinavisk Lyst". Det første album med sanger og sangskriver Jens Unmack som eneste officielle medlem efter tabet af først guitarist og medkomponist Hilmer Hassig, så mundharpespiller med mere Henrik Hall. De to døde i henholdsvis 2008 og 2011, ved en trafikulykke og af kræft.

Hilmer Hassig var med til at danne Love Shop med Unmack tilbage i 1986, mens Henrik Hall kom med i bandet i forbindelse med indspilningerne af deres andet album, "DK" fra 1992. Gruppen debuterede i 1990 med albummet "1990", hvorfra "En Nat Bliver Det Sommer" blev et stort hit. Siden fulgte en række anmelderroste album, hits som "Copenhagen Dreaming" (1996), "Love Goes On Forever" (1997) og "Kræmmersjæl" (2001), velbesøgte koncerter, en pause i perioden 2004-2009, tre soloalbum fra Jens Unmack, to soloplader fra Henrik Hall og yderligere to Love Shop-album, senest "Skandinavisk Lyst" fra 2012, Love Shops niende studiealbum.

Jens Unmack er dog ikke helt alene bag disken i kærlighedsbutikken, da han på albummet og live bliver bakket op af et band, der for tiden består af guitarist Mika Vandborg, keyboardspiller Mikkel Damgaard, bassist Nis Tyrrestrup og trommeslager Thomas Duus. I anledning af turnéafslutningen fangede GAFFA Jens Unmack for at høre lidt om, hvad vi kan forvente af koncerterne, og hvad der nu skal ske med Love Shop.

Hvad kan vi forvente af koncerterne i Koncerthuset?

– Det bliver to specielle aftener. Det er jo et helt forløb, der er slut. Det er første gang, vi har lavet en plade helt uden både Hilmer og Henrik og efterfølgende turneret med den. Og dermed første gang, vi ikke har haft en mundharpespiller med. Det er dog gået forbløffende smertefrit. Vi har vel spillet 25-30 koncerter, og det er ikke lykkedes os at kede publikum til døde. Det bliver også lidt emotionelt, for det bliver jo en slags afskedskoncert. Nu trækker vi os tilbage for en tid, og vi ved ikke, hvad der kommer til at ske i det næste stykke tid. Der er lidt ligesom, at nu sejler båden til Amerika, så kom og vink farvel. Vi kommer nok til at spille to ret forskellige sæt, så folk ikke vil opleve det samme to aftener i træk, hvis de ser os begge dage. Og måske spiller vi en sang eller tre, vi ikke har spillet så tit.

Ja, hvis man har været til mange Love Shop-koncerter, har man nok bemærket, at der er nogle sange, I altid spiller, og nogle, I aldrig spiller. Det virker, som om Love Shop har fået sin egen sang-kanon. Hvorfor er det sådan?

– Man kan roligt sige, at vi har vores egen kanon, og der er en grund til, at der er nogle sange, vi altid spiller, og nogle, vi aldrig spiller. Nogle er blevet klassikere, og andre har bare ikke overlevet tidens tand. Vi er ikke som Pearl Jam, der spiller med en ny sætliste for hver aften. Men vi rykker da lidt rundt på numrene og har i år for eksempel spillet "Vi Blinker Så Hurtigt Vi Kan" fra "Go!"-albummet (1997, red.), som vi ikke har spillet i mange år. Men hvis vi skal spille gamle sange, skal vi prøve at genopfinde dem, så de giver mening i dag.

I har også fået en ny bassist i livebandet, Nis Tyrrestrup, der har afløst Thomas Risell, som har spillet med siden 1997. Hvorfor denne udskiftning?

– Thomas Risell har gjort det rigtig godt, men han kunne ikke være med på den sidste turné, da han havde andre spillejobs samtidig, og derfor har vi fået Nis Tyrrestrup (Aura, Mads Langer, Our Broken Garden med flere, red.) med. Han er også fantastisk, og det har givet ny energi med frisk blod, men hvem der kommer til at spille med os fremover, kan jeg ikke sige.

Du er også selv begyndt at spille akustisk guitar ved koncerterne. Er der gået en stor guitarist tabt i dig?

– I gamle dage måtte jeg ikke spille guitar for de andre (griner). Nej, så meget spiller jeg jo heller ikke. Jeg er bare amatørguitarist, det skal kun være lidt knitrende akustisk rytmeguitar, men det har også sin charme. Men jeg kan nu godt lide at have hænderne fri, når jeg synger, så det er kun på nogle numre, jeg spiller guitar.

Vil ikke fake band-demokrati

I tiden med Hilmer Hassig og Henrik Hall havde de to nogle glansøjeblikke ved koncerterne, for eksempel Hassigs lange, repetitive guitaroutro i "En Nat Bliver Det Sommer" og Halls klagende mundharpesolo i "Love Goes On Forever". Hvordan har Jens Unmack det med at spille disse sange uden sine to markante kolleger?

– Henrik er den, der umiddelbart er mest savnet i lydbilledet, for vi har jo ikke fået en ny mundharpespiller. Men sangene bringer gode minder frem. I starten var det hårdt, for vi fortsatte jo turnéen kort tid efter Henriks død. Når Mika (Vandborg, red.) spiller, kan man både høre Mika og Hilmer på samme tid. Det er meget fint, synes jeg.

Hvorfor har I ikke fået en ny mundharpespiller i bandet? Var Henrik uerstattelig?

– Vi har ikke forsøgt at erstatte Henrik, for det er der ingen, der kan. Hverken musikalsk eller menneskeligt. Når han spillede, spillede han jo, som om det var liv og død, også selvom det kun var en solo på ti sekunder. Og så var han en fantastisk positiv person. Da han i sin tid blev fast medlem af bandet, var det blandt andet, fordi han var god til at få Hilmer til at slappe af. På det første album var han jo kun studiemusiker. En nat i Puk Studiet inviterede Hilmer ham så med i bandet som fast medlem, i øvrigt mens jeg lå og sov. Det tog lidt tid at finde den rigtige rolle i bandet til ham, for en mundharpe stikker jo voldsomt ud i lydbilledet, som en rød kat midt i en hundekennel. Men det lykkedes.

Apropos faste medlemmer, har du så aldrig overvejet at gøre dine livemusikere til officielle medlemmer af Love Shop frem for, at du er eneste officielle medlem?

– Nej, jeg vil ikke foregive at fake et band-demokrati. Både jeg og de andre har mere frihed på denne måde. Jeg har frihed omkring sangskrivningen, plader og turnéer, og de andre har frihed til også at kunne spille med andre bands. Selvom Mikkel (Damgaard, red.) selvfølgelig også stor indflydelse som producer.

Hvad skal der ske, når I har spillet jeres to koncerter? Fortsætter du med Love Shop, eller vil du tilbage til at fokusere på din solokarriere?

– Jeg skal skrive nogle sange, og så må vi se, hvad det ender med. Om det bliver til Love Shop, mig selv eller til ingenting. Om det bliver til et bandudtryk eller noget helt andet. Men Love Shop er bestemt ikke løbet tør for idéer. Og med Mikkel som producer har vi fået nyt liv. Min solokarriere løber ingen vegne, den kan jeg altid gå tilbage til.

Du har en meget aktiv blog, jensunmack.dk, hvor du også skriver om Love Shop, men Love Shop har ikke fået en hjemmeside, siden I blev gendannet. Hvorfor egentlig ikke?

– Vi har jo en Facebook-side, og én hjemmeside er nok at holde styr på, når man også skal være på Facebook (griner, red.). Vi lukkede Love Shops hjemmeside, da vi satte bandet på pause i første omgang, for det koster jo noget at have en hjemmeside, og nu har folk bare vænnet sig til, at de kan læse om Love Shop på min hjemmeside.

Backtrack på afveje

Love Shop har gennem årene givet hundredvis af koncerter og har blandt andet fyldt spillesteder som Store Vega, Amager Bio, Pumpehuset og Train gentagne gange, ligesom de har udgivet livealbummet "Copenhagen Screaming!" fra turnéen af samme navn, hvor de i september 2003 spillede på seks spillesteder i København på en uge. Men hvad har været gruppens bedste koncert nogensinde, hvis man spørger Jens Unmack?

– Det synes jeg er svært at svare på. Der har været rigtig mange gode koncerter, og i al beskedenhed er det tit, vi kommer ud efter en koncert med armene over hovedet og synes, at det er gået rigtig godt. Du skulle hellere spørge os om den værste koncert...

Jamen, det gør jeg så. Hvad har været jeres værste koncert nogensinde?

– Okay, det synes jeg så faktisk også er svært at svare på. Jeg synes, igen i al beskedenhed, at vi har et højt bundniveau og har fået det i de senere år. Hvis vi går 15 år tilbage, var måske hver anden koncert mindre god. Men ingen er fuldkommen. Da vi spillede til Made In Esbjerg-festivalen for nylig, gik sequencekoret til "Copenhagen Dreaming" pludselig i gang midt i "Love Goes On Forever". Det var ikke så heldigt, men vi fik den reddet.

Så du siger, at I spiller med backtracket kor. Det troede jeg faktisk ikke...

– Jojo, det er ikke kun Madonna, der gør det. Men vi synger skam live oveni.

Og I tør godt løbe risikoen for, at backtracket kan gå i gang på det forkerte tidspunkt?

– Ja, og det er heldigvis meget sjældent, det sker.

Har I et bestemt sceneritual, før I går på scenen?

– Vi åbner en flaske gin præcis en halv time før showtime og lader den gå rundt, mens vi hører heftig rock som for eksempel Iggy Pop, Rolling Stones eller David Bowie. Ellers hører vi ikke meget musik på landevejen, men jeg har en boombox med rundt, og den spiller vi reggae på backstage, indtil altså en halv time før showstart, hvor der så bliver skiftet brat til rockmusik.

Hvad står der på jeres forplejningsliste?

– Masser af slik. Engelsk vingummi af mærket Bassett's, Marabou-chokolade og meget mere. Og chips, gin, rød sodavand, som en børnefødselsdag. Det er en gammel liste, og vi burde skære slikket væk, men det har vi altså ikke fået gjort.

Hvad hører du ellers for tiden – du er jo kendt for at følge godt med i musiklivet?

– Jeg hører masser af hvid indierock, som jeg plejer. Lige nu for eksempel det seneste album med British Sea Power, "Machineries of Joy", svenske Mando Diaos seneste album "Infruset" med tekster af 1800-tals digteren Gustaf Fröding – deres første svensksprogede album. Og så Ulige Numres netop udgivne debutalbum, "Nu Til Dags". Det er absolut glimrende.

Find billetter til koncerten i Koncerthuset 5. september via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA