x

Broken Bells bekræfter nyt album

Broken Bells bekræfter nyt album

Producer Danger Mouse og The Shins' sanger James Mercer, som står bag Broken Bells har bekræftet, at de til januar 2014 udgiver et nyt album, der har fået titlen "After The Disco". Duoen udgav i 2010 det selvbetitlede debutalbum, som i 2011 blev fulgt op af en ep. Det kommende album har således været længe undervejs, men blev varslet for længe siden.

"Vi skal helt sikkert lavet et andet album, definitivt, for vi har de her sange, som vi skal have ud. Vi har de har sange, som ikke er B-side-materiale, de er helt sikkert nogle, som vi vil have på et album, og vi nyder det her. Det er sjovt. Jeg tror også, Danger Mouse nyder det," udtalte Mercer til Billboard kort efter deres første albumudgivelse.  

Der skulle imidlertid gå nogle år før den næste plade, hvilket skyldes alle de mange andre foretagender, som d'herrer har gang i. Nu har Broken Bells så sendt en albumteaser ud, som du kan se og høre herunder.

Det selvbetitlede debutalbum fra 2010 blev i sin tid anmeldt på det jævne af GAFFA, der gav det tre stjerner med ordene: "Sideprojekt fra James Mercer og Danger Mouse kommer ikke op at ringe." Ep'en fra 2011, "Meyrin Fields", fik en lidt varmere modtagelse med fire stjerner under overskriften: "Små smudsige fraklip fra Mercer og musen."


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA