x

Foals-sanger: Vi laver nok et album mere – men ikke nødvendigvis to

Foals-sanger: Vi laver nok et album mere – men ikke nødvendigvis to

Yannis Phillippakis er forsinket. Han kan ikke finde tilbage til spillestedet Train i Aarhus, hvor han skal spille som sanger og guitarist i det engelske band Foals. Yannis har været et smut ude i byen. Han fortæller, "at som du kan se, så er de jeans, jeg har på, fucked up, så jeg trængte til nogle nye." I butikken, hvor rock n' roll'eren ville købe sine nye jeans, spillede nummeret "Inhaler" fra Foals' 2013 album, "Holy fire." Yannis føler kærligheden i Aarhus på en solskinsdag, klar og kold, ligesom Yannis fortæller, at han godt kan lide det.

Hvordan er touren gået indtil videre?

– Det er gået fint. Det er dejligt at være tilbage i Skandinavien. Det er et sted, vi altid har følt, at vi har spillet for lidt. Måske har vi forsømt Skandinavien en smule. Så vi er glade for at være her. Showene er gode, og publikum er gode, og vi har lige haft et par ugers pause, så vi er friske.

GAFFA har givet alle jeres tre album fem af seks stjerner, men vores anmelder har alligevel skrevet, at det seneste, "Holy Fire", var det stærkeste indtil videre. Hvad tænker du om det?

– Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er den bedste plade. Men mit forhold til det er selvfølgelig også noget andet. Men jeg synes, at det har været den mest fornøjelige plade at lave indtil videre. Vi har nogle sjove minder fra denne proces.

– Jeg synes, at der er en ret stor forskel på hvert enkelt album. Denne gang har vi slået de vægge ned, som plejede at eksistere. Det spændende er nu, at vi i fremtiden ikke har nogen grænser eller parametre for, hvad vi bør lave. Jeg tror, at vi på denne plade har skubbet lyden fra hinanden. Tag for eksempel numre "Moon" og "Providence", her er der stor forskel på lydbilledet. Vi er ikke bundet til noget eller nogen. Fra nu af vil det kun være instinktivt.

Hvordan føler du, at "Holy Fire" er som album?

– Jeg føler, at det her album er mere direkte. Sommetider så har jeg valget mellem to tekster. Jeg kan have en linje, der gør meningen obskur, tværer den ud, gør den mere kryptisk eller vag. Jeg har derfor muligheden for at gøre det direkte og mere ukomfortabelt for mig. På den her plade har jeg valgt de løsninger, hvor det har været ukomfortabelt for mig. Jeg følte en lyst til at skrive på en måde, der var uden for min komfortzone. Jeg har en tendens til at gøre teksterne mere obskure. På den her plade har jeg følt en pligt til at være mere simpel. Jeg tror, det er mere givende på den måde. Når du putter sangene ind i et liveshow, så er der en direkte forbindelse mellem dig og publikum. Vi deler de samme følelser.

Hvordan kommer det til udtryk?

– På det her tidspunkt i mit liv har jeg villet skære alt fedtet fra. Skarpt som et skelet. Teksterne skulle være nøgne med sporadiske indfald af farve, men ikke med for meget billedsprog. Jeg ville ikke have det til at være uklart. Har I nye sange på tegnebrættet?

– Vi har nogle riffs, og jeg har nogle tekster liggende. Men vi vil nok ikke skrive noget, mens vi er på tour. Når vi er på tour, er det sjovere at leve rock n' roll-livsstilen og ikke bekymre sig for meget om at skrive. Jeg synes, det er godt at nægte sig selv muligheden for at lave musik i perioder. Det er ligesom at faste. Når man ikke skriver i et stykke tid, og så endelig kommer tilbage til det, så er der en sult efter at gøre det, og der kommer en eksplosion af kreativitet.

Mister inspirationen – og finder den igen

Ud over forsanger og guitarrist Yannis Phillippakis udgøres Oxford-baserede Foals af guitarist Jimmy Smith, bassist Walter Gervers, pianist Edwin Congreave og trommeslager Jack Bevan. Foals har for nylig startet deres 2013-efterårstour oven på albummet "Holy Fire", der udkom 11. februar.

Jeg har hørt, at du har fået inspiration igennem filmen "Melancholia" af Lars Von Trier. Kan vi tilbyde noget nyt fra Danmark, så vi også kan blive en del af det nye album?

– Måske hvis Lars von Trier laver en ny film, eller hvis Thomas Winterberg gør, ham der lavede "Festen" – det er en fucked up film. Den kan jeg virkelig godt lide. Jeg kan generelt godt lide danske film.

– Men jeg skal nok finde inspirationen. Somme tider er jeg dog urolig for, at jeg tørrer ud, og min store appetit og interesse for verden ikke er mulig at få ned i musikken. Det er en delikat forbindelse, og jeg tror, at hvis jeg misbruger mig selv, så ødelægger jeg den egenskab. Men jeg bliver altid overrasket over, at lige meget hvor hårdt jeg straffer mig selv, eller hvor dårligt jeg behandler mig selv, så er det en meget ukuelig del af mig. I et par måneder efter pladen udkom, så følte jeg ikke nogen trang til at tænke musik eller i tekster. Jeg havde kun lyst til at spise min mad, lege med min kat og sove. På det tidspunkt er jeg tilfreds, men jeg er også bekymret over, at ved at være tilfreds, så mister jeg inspirationen. Men efter et par måneder, så kommer inspiration til mig igen.

Så du er ikke bange for at miste inspirationen?

Yannis: – Overhovedet ikke. Men jeg tror, at Foals, som form, har en kugle rettet mod sig. Men jeg tror ikke, det har noget med min inspiration at gøre. Jeg vil lave musik eller lave noget kreativt i tiden efter, men det vil ikke være i den form.

Foals, varer I for evigt?

– Intet er for evigt. Og jeg tror bestemt, at vi vil lave et album mere. Men måske ikke to mere. Det er svært at sige, jeg ved det ikke. Men mælken bliver sur på et tidspunkt, hvis du forstår hvad jeg mener.

Hvad kan jeres opvarmningsband Say Lou Lou bidrage med til jeres koncert?

– De bidrager med en særlig klasse. Jeg kan rigtig godt lide bandet, de er gode. Det er spændende at være omkring dem, fordi de er friske og er glade for at være på tour. De har klasse. Når vi ser dem backstage, er de meget elegante. De har en finesse over sig. Vi går rundt og er usoignerede. Og når vi spiller, så er det voldeligt og kaotisk. Det er intenst, og vi er ikke rigtig i kontrol. Det de gør, dét er meget kontrolleret. Jeg synes, de er et godt band. Hvorfor skal vi holde øje med Foals i fremtiden?

– Vi er et af de få bands, der altid ændrer sig. Vi er rastløse. Min personlige mening er, at det bliver kedeligt, når først man har forstået et band fuldt ud. Når et band først har fået en lyd, der er en signatur for bandet, og det ikke ændrer sig, så er alt derefter en fotokopi af lavere kvalitet. Jeg føler ikke, at vi har udgivet en definitiv plade af os selv. Jeg synes, at vi er et skizofrent band, så vi vil altid ændre os.

– I øvrigt er vi også et af de bands, der spiller hårdest live. Der er nogle andre bands, som også er gode. Jeg føler mig sikker på vores band, at vi kan spille nogle intense og crazy koncerter. I verden er der så mange band med backing track, som er friserede og har selvkontrol. De laver musik med frygt. De bekymrer sig om penge, og de bekymrer sig om, hvor mange likes de har på Twitter. Sådan vil vi ikke være. Vi vil være uforudsigelige til enden.

Foals og Say Lou Lou spiller i Store Vega 15. oktober. Find billetter via GAFFA Live.

Læs GAFFAs femstjernede anmeldelse af koncerten på Train i Aarhus 14. oktober


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA