x

Reportage: GAFFA på Iceland Airwaves, Reykjavik, del 2

Reportage: GAFFA på Iceland Airwaves, Reykjavik, del 2

Efter en solid brunch på det indkvarterede Hilton hotel startede fredagen med at besøge Reykjaviks største udendørs thermiske pool, Laugardalslaug. Reykjavik har flere rigtig gode spa-pools, og en lille times kørsel fra byen ligger en af landets største turistattraktioner, Den Blå Lagune. Den bliver dog af de fleste lokale regnet som en turistfælde, som ikke er værd at besøge mere end en gang, mens de selv anbefaler netop Laugardalslaug.

Stedet er da også virkelig lækkert med et stort udendørs svømmebassin med opvarmet vand, hvor man kan svømme 50 meter baner. Herefter kan man så hoppe i de runde spa-bassiner med forskellige temperaturer fra 38-46 grader. Eller man kan tage i dampbadet, saltvandspoolen eller stene i den tallerken formede pool, hvor man kan ligge og kigge op i luften og indånde den friske islandske luft. En tur her er noget som alle må unde sig selv, når man er i Reykjavik. Og det er i særdeleshed godt efter en hård dag og nat på Airwaves!

Melodisk electrokitsch og ung grunge
Musikken starter fredag for mit vedkommende i Reykjaviks musikhus Harpa med den islandske electro-kvartet Apperat Organ Quartet, som har eksisteret siden 1999 og flere gange har optrådt i Danmark. Musikken er en skæv og skør blanding med inspiration fra 1980'er- computerspils soundtrack, Kraftwerk, Jean Michel Jarre, Melodi Grand Prix-muzak og tidlig Daft Punk.

Det lyder umiddelbart som lidt af en joke, men bandets sange er af en høj melodisk kaliber, hvor de smukke synthflader og samplinger bliver sat sammen med en heftig brug af vocoder på vokalsiden. Man bliver automatisk i godt humør af de iøreflande electro-hymner, og samtidig er det ret god party-musik a la Spleen United, når de mere dansable og tungere beats kommer i omdrejninger.

Koncerten er en fest og god start på aftenen, inden turen går over til Baby In Vain (billedet) på den lille klub Gamli Gaukurinn. Her er tætpakket, og koncerten er allerede godt i gang, da jeg kommer forbi. Baby In Vain er vel nok det mest omtalte rocknavn i Danmark i år, hvor hypen især er gået på, at bandet består af tre teenagepiger, som spiller autentisk stoner- og grungerock som i starten af 90'erne.

Det faktum er dog ikke nok til i længden at kunne fastholde interessen, og selvom pigerne allerede har fået massiv omtale og et solidt publikum, har det haltet med de gode fængende melodier i deres ofte jam-baserede numre.

De er dog i den grad et band i rivende udvikling, og selvom jeg ikke når at se hele koncerten, er de i aften klart bedre og mere alsidige i deres udtryk og performance end tidligere gange, hvor jeg har overværet gruppens koncerter. Det er som om, at de er ved at finde en mere personlig formel for musikken og udtrykket, der blandt andet byder på mere fokuserede og rene rocksange, som klæder bandet godt.

Positivt opsemt fortsætter natten rundt på diverse barer i Reykjaviks natteliv, hvor humøret er højt og feststemningen massiv med lange køer uden for klubberne og generelt gang i gaden med rigelige mængder Gull-øl og Reykjavik-vodka. De fleste af barerne kører rigtig god indiemusik, og klokken er på den anden side af fem, inden jeg trækker stikket og rammer hotelsengen.

Dansk gourmet og islandsk pop-prins
Lørdag står den atter på et besøg i de varme bade og herefter en overdådig gourmet middag på den stemningsmættede restaurant VOX, som har fornemt gæstebesøg af den danske mesterkok Jan Mielcke, der blandt andre er kendt fra den københavnske Michelin-restaurant Mielcke & Hurtigkarl. Efter en tre timers tour de force opvisning i flot og velsmagende madkunst går turen atter mod downtown Reykjavik og dagens musikprogram.
 
Første stop er igen i Reykjaviks gigantiske og smukke musikhus Harpa, hvor den islandske popprins Asgeir Trausti er i gang med sin koncert. Asgeir, som han bare hedder heroppe, udgav sidste år sit debutalbum, der viste sig at blive det hurtigst sælgende debutalbum i islands musikhistorie. En ud af ti islændinge har købt albummet, og det kan man virkelig både se og høre til koncerten, hvor det meget blandede publikum i alle aldre skråler med på samtlige numre.

Herhjemme har han også allerede haft god vind i sejlene, hvor han både har spillet på Roskilde Festival og en udsolgt koncert i København. Vokalerne på debutalbummet er sunget på islandsk, men Asgeir har netop udsendt en engelsksproget udgave af albummet, hvor den amerikanske sanger og sangskriver John Grant har nyskrevet de engelske tekster. Det er der kommet et rigtig godt album ud af, og planen er nu at tage talentet og stjernestatusen med til udlandet.

Her i Reykjavik bliver der - selvfølgelig - sunget på modersmålet, og koncerten er både energisk og sfærisk med nogle virkelig smukke og stemningsfulde popsange, der kan minde om for eksempel Coldplay og danske Hymns From Nineveh. 12 november giver han koncert i Koncerthuset i København, hvis man skulle have lyst til selv at opleve ham.

Sukkende americana, electro-fest og dyster post-punk
I samme sal lidt senere er amerikanske Midlake på programmet. Ligesom flere af de andre udenlandske optrædende er det her også første gang, at det seks mand store band besøger Island, men gruppen har tilsyneladende en god fanbase heroppe, da salen er næsten helt fyldt under det meste af showet. Bandet minder med deres americana og alt-country sange om navne som Band of Horses, The National og Fleet Foxes. Sangene er ofte helt afvæbnende og sukkende med nogle gude-vokaler og en rytmesektion, der sagtens kunne hamle op med hedengangne The Band.

Senere skal der mere fest på programmet og turen går over til Reykjavik Art Museum, der er lavet om til en gigantisk aflang koncertvenue, hvor den engelske enmandshær Gold Panda fyrer den af. Både musik og performance passer perfekt til en lørdag aften med plads til både gode melodier, trippede psychedelica-festnumre og medrivende electro-dance.

Gold Panda bliver efterfulgt af de meget sortklædte britiske debut-post-punkere Savages, som har været på heftig festivalturné i år, hvor de også ramte Roskilde Festival i sommer. Den kronragede forsangerinde Jehnny Beth er både et foruroligende møde og et godt blikfang, og bandet laver en helt kompromisløs meget sort/hvid performance, der drager publikum mod scenen.

Flimrende nordlys
Udenfor museet sker der nu det, som alle udlændinge på festivalen har håbet på at opleve i de frostklare nætter: Nordlys! Et grønligt og flimrende skinnende lys er pludselig blevet projekteret op på den kulsorte nattehimmel til alles udelte begejstring. Nordlyset bevæger sig spøgelsesagtigt rundt på himlen over Reykjavik og kaster de grønne lysskygger ned i isvandet på fjorden og op på de sneklædte bjerge i udkanten af byen. Simpelthen et syn for guder og som i den næste halve times tid fjerner fokus fra den næste koncert.

Et band, som næsten kan stikke det sælsomme naturfænomen er Islands garvede partyband nummer et: FM Belfast. Som rutineret Airwaves-gænger kan jeg faktisk ikke huske et år, hvor jeg ikke har hoppet rundt og skrålet igennem med festaberne til en af deres jubelkoncerter. Det samme sker naturligvis i år, hvor det mildest talt opstemte og udadvendte band går på klokken 01.20 i den største sal i Harpa. Salen eksploderer vanen tro i en regn af konfetti, crowdsurfing og generel vandvidsstemning under hele koncerten. Så er stemningen ligesom lagt, og ved tretiden om natten går turen rundt på en Reykjavisk pub-crawl af dimensioner, som for mit og mine medkumpaners vedkommende varer til mere end langt ud på de små timer.

Gode koncerter er blevet oplevelet. Smukke naturoplevelser er observeret. Og masser af nye bekendtskaber er blevet mødt. Iceland Airwaves og Reykjavik er altid en storartet oplevelse og kan kun anbefales at få besøgt mindst en gang. Ses vi næste år? I den grad!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA