Vi er på den enorme musikbranchefestival i Austin, Texas og rapporterer dag for dag
Dette er historien om, hvordan en fantastisk dag på et splitsekund kan blive vendt på hovedet, da den fatale ulykke sidst på natten satte fest og farver i et helt andet lys, efter nyheden begyndte at sprede sig på Twitter. Jeg står selv totalt udkørt efter en meget lang dag og ser frem til, at Roskilde-aktuelle Warpaint med deres atmosfæriske rock skal sende mig ud i natten. De er programsat til kl. 1.00, men på dette tidspunkt er hverken bandet eller deres instrumenter at se. På trods af, at der er mere end 100 bands, der spiller på samme tid rundt om i byen med et meget tight schedule, opstår der sjældent forsinkelser i programmet.
Derfor gav denne forsinkelse også grobund for en vis undren, da folk endnu ikke er helt klar over, at ulykken havde fået bandet til at blive forsinkede. Rygterne begynder dog hurtigt at spredes blandt folk, men på daværende tidspunkt var der dog "kun" rygter om en spritbilist og nogle få tilskadekomne. Derfor står folk stadig klar til se Warpaint, da de endelig går på scenen med 45 minutter forsinkelse. Bandet når dog kun at spille tre numre, inden stikkene i bogstavligste forstand bliver hevet ud af deres instrumenter, da klokken har passeret 2.00, og alle udskænkningssteder i Texas skal lukke.
Endnu en opdatering fra Twitter gør det dog officielt, at ulykken desværre var meget større end først rygtet, og at mindst to er døde og mange sårede. Derfor må musik være musik, mens man prøver at få livstegn fra venner og bekendte, hvilket ikke er helt nemt efter en lang dag, hvor de fleste smartphones er løbet tør for strøm.
Dagen startede ellers rigtig godt med en super koncert med Hozier, der spillede et smukt akustisk morgensæt i Spotify-huset. Her blev jeg hængende i en del tid og fik bl.a. også en gæsteoptræden af Blondies Debbie Harry sammen med det unge kvindelige rockband Dum Dum Girls med mig. Fantastisk at se to generationer af, hvad man nok godt kan beskrive som rockchicks fyre den af sammen.
Efter en pause fra de musikalske indtryk var det tid til at ramme aftenens program. Første band skulle have været Eagulls, men spillestedet Stubbs var dog allerede fyldt, så i stedet blev det tid til Bipolar Sunshine, der musikalsk kan minde lidt om Bastille. Men hvor jeg for et år siden blev blæst bagover af Bastille, kan man ikke helt sige det samme om Bipolar Sunshine.
Efter at have stået op i mange timer efterhånden var det tiltrængt at komme forbi spillestedet Esther's Follies, da det er indrettet som en biograf, og man derfor har mulighed for at hvile benene. Bandet Rusty Maples fra Las Vegas spillede en dejlig omgang uptempo americana med en masse overskud. De fik i den grad publikum med sig, og til sidst endte alle med at stå op og danse med.
Herefter var det tid til at tjekke Lovely Bad Things ud. De kan nok bedst beskrives som Kurt Vile på stoffer. De virkede dog ikke til at være videre interessante, og derfor forlod jeg hurtigt bandet for i stedet at se, om der var noget omkring den hype, som Future Islands (billedet) de seneste uger har kreeret siden en omtalt optræden på Letterman. Man kan roligt sige, at det er en meget intens optræden, som især den nærmest maniske forsanger Samuel Herring ligger for dagen. Publikum lever sig i den grad ind i musikken, hvilket bedst afspejles, da flere begynder at crowdsurfe.
Hermed er vi igen fremme ved Warpaint, og at ens prioriteter med et trylleslag blev ændret, så det ikke var de musikalske indtryk, at man var optaget af.
