x

Hør ny sang fra The Olympics

Hør ny sang fra The Olympics

"Et flot album," kaldte GAFFAs anmelder The Olympics debut "Mother" fra 2011 i sin firstjernede anmeldelse - og i sidste måned lancerede den københavnske gruppe med Niklas Frost Iversen i front så et nyt udgivelsesprojekt, hvor ti sange vil blive udsendt over lige så mange måneder.
 
For en måned siden fik fans nummeret "4U," og nu løfter gruppen så sløret for endnu en sang i deres igangværende udfordring af det tradtionelle albumformat. Der er tale om den dansable skæring "Monument," som allerede nu kan høres på nettet.  "Monument handler grundlæggende om at huske alle de gode ting man nogle gange glemmer," udtaler Frost Iversen og uddyber:
 
"Vi har været gennem perioder, hvor vi har trippet over forskellige ting rent musikalsk, men i denne omgang blev vi hurtigt enige om at arbejde ud fra umiddelbar intuition og henimod en kropslighed i musikken. "Monument" er blevet til over en længere proces, hvor vi havde forskellige ideer liggende, men som pludselig gav mening sammen, da vi tog en mere fandenivoldsk tilgang til musikken i brug."

Du kan høre den nye sang "Monument" lige her, ligesom gruppen har lanceret en tilhørende video.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA