Nyhed

David Gilmour hylder Syd Barrett

Pink Floyd-guitaristen udsender ep med sange af den afdøde guitarist

Syd Barret kom i 1965 med i bandet The Tea Set, der hurtigt på hans opfordring skiftede navn til The Pink Floyd Sound (og derefter naturligvis Pink Floyd), som han var med i indtil 1968.

Efter at have forladt Pink Floyd udsendte Barrett to soloplader, men trak sig ud af offentlighedens søgelys, og boede i mange år frem til sin død i anonymitet sammen med sin mor.

Barrett døde i juli i år af kræft og for at hylde sin gamle kollega udsender en ep med indspilninger af gamle Barrett-sange. Ep'en indeholder en version af de gamle Pink Floyd-nummer "Arnold Layne" med vokal af David Bowie optage til en David Gilmour-koncert i Royal Albert Hall show tidligere på året.


Der er også en anden version af "Arnold Layne" på ep'en, hvor Pink Floyd-keyboardspilleren Rick Wright medvirker. Derudover finder man også en version af "Dark Globe", der findes på solopladen "The Madcap Laughs".

Ep'en er tilgængelig til download 25. december og udsendes til butikkerne 26. december, hvor den kun vil være tilgængelig i tre dage.

ANNONCE