x

Peter Viskinde i grimt uheld

Peter Viskinde i grimt uheld

Det er nok ikke med umiddelbar glæde, at Peter Viskinde vil huske torsdag den 3. juli. Sangeren og guitaristen, der tidligere har gjort sig i Malurt med Michael Falch og haft stor succes med Big Fat Snake og ellers har en produktiv solokarriere, mistede nemlig sin venstre lillefinger på denne skæbnesvangre dag, mens han udførte et stykke praktisk arbejde. Alligevel stod han omstændighederne til trods på scenen i Vordingborg ugen efter.

GAFFA har talt med Viskinde om det grimme uheld, hvad lillefingeren egentlig betyder for en guitarist, og hvorfor det er vigtigt at bevare optimismen og komme op på hesten igen i en fart.

Hvad skete der dog torsdag den 3.?

- Jeg mistede den finger forrige torsdag, og det gjorde jeg fordi, at jeg stod og legede muskelmand og hev sådan nogle store bøgeplader ud af bilen. Og så var jeg uheldig, og jeg tabte den her 100 kilo tunge plade, fordi jeg snublede eller gjorde et eller andet gakket, og så cuttede den min finger af. Det meste af fingeren på venstre hånd røg af. 

Det er jo næsten en guitarist værste mareridt at miste en finger på den venstre hånd. Du var dog alligevel hurtigt tilbage på scenen?

- Jeg spillede første job med bandet i går [torsdag den 10. juli, red.] til Vordingborg Festuge, og det var jo med indbundne hænder og pumpet på penicilin. Det gode ved det var, at det gik. Jeg var lidt i tvivl til at begynde med som guitarist, fordi man er jo sådan lidt autodidakt og på den måde ubevidst om, hvor meget lillefingeren egentlig betyder. Så selvfølgelig var jeg lidt i tvivl om, hvordan det skulle gå. Men jeg må sgu indrømme, at det gik meget godt. Der er nogle akkorder, hvor man skal bruge lillefingeren, og det havde jeg ikke forudset, det var først, da jeg stod der. På længere sigt må man kompensere så og spille akkorderne et andet sted, hvor man ikke har brug for lillefingeren. 

Man skal ikke undervurdere den lillefinger ...

- Som jeg oplevede det i går, er jeg bare glad for, at det ikke er de andre fingre - langemanden og ringfingeren - der er røget. Det kunne jo ligeså godt være sket. Det er jo bare et spørgsmål om, at pladen skulle være faldet en centimeter den anden vej. Så det kan man jo glæde sig over. Derudover var koncerten ren Django Reinhardt [guitaristen havde på grund af en brand kun to fingre at gøre godt med på venstre hånd, red.]. 

Hvordan er humøret så nu?

- I uheldet er jeg trods alt glad for, at jeg stadig kan gå an. Jeg må jo bare lægge stilen lidt om, tage akkorderne nogle andre steder og så komponere nogle sange der ikke kører så meget i mol. Det kan være, at det er en fordel. [griner] Det kan være en ny begyndelse. Når man som mig lige er blevet 60, kan man godt bruge et nyt frisk pust. 

Det er nu alligevel en lidt ubehagelig måde at få en frisk begyndelse på.

- Ja, det har du ret i. Men jeg prøver på at finde det positive i situationen. Det er klart, at det er traumatisk og totalt nederen - for nu at sige det på nudansk -  men jeg klarer mig, tror jeg. Det var bare et satans uheld, ikke. Altså, da blodet styrtede ud og jeg havde den knogle stikkende ud af hånden, jamen, der løb der alle mulige skrækscenarier gennem hovedet: "Nu er alting slut", og sådan noget. Det var bare at bevare optimismen der, og så sagde jeg: "Hvis jeg skal i gang, så lad mig komme i gang så snart det kan lade sig gøre." Det havde også været værre at holde en lang pause og så bare gå og surmule over det.

Hvad er dine planer så nu? Har du mange koncerter nu?

- Vi spiller ikke mere end en gang eller to om ugen her i sommer. Det går løs til efteråret både med stor solo-turné i september og med bandet i oktober og album ude der i september, hvis det altså ellers er ...

Er albummet indspillet?

- Nej. Kun delvist. Jeg er i gang, og jeg var i gang, men i sidste uge var jeg ikke rigtig i humør til at lave noget. Jeg har dog en klar ide om, hvordan det skal lyde og hvad det skal indeholde tekstmæssigt. Danske tekster og sådan noget. Men det kan selvfølgelig godt være, at det ikke kommer til september. Nu må vi se, hvor meget jeg får sat det i gang og hvor meget jeg synes jeg kan. Der går også to måneder med den finger, før den er helet, siger de. Det kan jo være, at jeg kan bruge stumpen til et eller andet. 

-Jeg er som sagt sat lidt tilbage i processen, men det går nok. Det er bare en befrielse, at det lykkes i går, at jeg gennemførte et job og folk bare gik helt amok. Der var rigtig mange mennesker, og de gik helt op i limningen og var glade for det. Det var fuld skrue rock'n'roll for 10.000 mennesker, det var super. Det var en sejr på en måde, og der faldt en sten fra mit hjerte der. Når Keith Richards kan spille med fem strenge, kan jeg også spille med fire fingre.    

GAFFA ønsker Peter Viskinde god bedring. Du kan se musikvideoen til hans seneste single, "Årets Første Sommerdag" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA