x

Karl William: Det lytter jeg til lige nu

Karl William: Det lytter jeg til lige nu

Karl William, der er aktuel med ep'en "Døende", har lavet denne playliste med sine musikalske favoritter lige nu til GAFFAs læsere. Hør sangene nedenfor i WiMP eller Spotify.

2 Chainz - Feds Watching ft. Pharrell 

– Nummeret har en opbygning, som en Pharrell-produktion ikke rammer så tit, men blandingen af disse to artister rammer mig lige i hjertet denne gang.

Radiohead - Idiotheque 

– Fantastisk produceret, og stemningen er dyb. Det er uptempo og dystert på samme tid. 

Radiohead - Everything In Its Right Place

– Titlen siger alt om nummeret, og igen rammer Radiohead en stemning, som ikke mærkes så tit. 

Tais. – Whitlights

– Nummeret er fantastisk godt og kan bruges i alle anledninger, fest eller godnatsang. Sangen er sat op som et popnummer, alle ville kunne forstå, mens det skriger af original dansk r&b-usik. 

Thøger Dixgaard - Former 

– Nummeret er som en dansk novelle indspillet over et dejligt beat. Det er poesi og dansk stemmeføring på højeste plan. Det kan sagtens måle sig med de bedste Martin Brygmann-hits gennem tiden. 

Højer Øye - Brænd System Ft. Gilli 

– En ny lyd i Danmark, som sagtens ville kunne måle sig med den engelske dubscene. Det er på samme tid bare et fantastisk tekstunivers, med en tyk streg under, at aggressivitet kan betale sig i forhold til dine lyttere. 

The Minds Of 99 - Det Er Knud Som Er Død

– Dansk rockmusiks fremtid. Uden tvivl. Det er fantastisk nemt at synge med på, imens du på samme tid kan fordybe dig i bandets univers. Nyt og originalt, mens selve musikken bare spiller derudad. 

Frank Ocean - Pyramids 

Et af mine personlige yndlingsnumre! Det er næsten umuligt ikke at swinge med, når det dystre beat- og tekstunivers giver sig til kende. En produktion i verdensklasse med en vokalist af kaliber serveret til din øregang. 

Kidd - Ryst Pagne 

– Det er klart én af dette års dejligste udgivelser. Du bliver i godt humør og synger med med det samme. Og når man er i besiddelse af bobler, er det klart Dejligst, når man kan dele ud. 

Travis Scott - Uptown Ft. A$AP FERG 

– Trapmusik i verdensklasse, mens musikken svinger til en perfekt mixet vokal. De to trapguder viser deres værd, og hvordan det skal gøres. Klart et af mine mest afspillede numre på MIN playliste.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA