Nyhed

Se gangster-Clemens kikse med pift

I gårsdagens program af Natholdet ser vi Clemens i en lidt uheldig situation, da han forsøger at pifte til Rasmus Walters fortolkning af Clemens’ nummer. Er det street?

Natholdet har som noget nyt inviteret en ny gæstevært ind hver uge, som skal afløse Anders Breinholt. Dette sker, fordi Anders Breinholt har travlt med sit nye program "Breinholt & Venner".

Og i gårsdagens program fik Thomas Warberg fornøjelsen af at være aftenens vært, som var i selskab med skuespiller Lars Ranthe. De skulle lege programmets populære leg "Street?", hvor Clemens blev skydeskive.

Legen går i sin enkelhed ud på at se folk "fejle" i forskellige situationer, og så er det op til den besøgende, i dette tilfælde Lars Ranthe, at vurdere: er det street eller ikke street?


Som introduktion til legen siger Thomas Warberg: "Vi skal have et lille klip med Clemens, som jeg vil mene er gangster, han er hård. Han har valgt at være med i Toppen af Poppen, som man jo skal, når man er gangster. Det er klart det valg, du skal træffe".

Se klippet, hvor Clemens "pifter" af Rasmus Walter og bedøm selv: er det street?

ANNONCE