x

Rasmus Walter: Min blære var ved at eksplodere til Oscar-showet

Rasmus Walter: Min blære var ved at eksplodere til Oscar-showet

Rasmus Walter er 20. oktober aktuel med sit tredje soloalbum, "Verden I Stå", der følger op på de succesfulde "Rasmus Walter" (2010) og "Lige Her, Lige Nu" (2012). Læs GAFFAs anmeldelse af "Verden I Stå" i GAFFAs anmeldelsessektion

Vi har mødt den populære sanger og sangskriver til et åbenhjertigt interview om blandt andet om at lide af panikangst midt i succesen, om at deltage i TV2's Toppen af Poppen og om at være til Oscar-uddeling med sin bror, filminstruktør Anders Walter. Læs hele interviewet i GAFFAs interviewsektion 

Se også en eksklusiv Rasmus Walter-billedserie af fotograf Morten Rygaard i GAFFAs gallerisektion

Du får en smagsprøve på interviewet nedenfor med historien om Rasmus Walters tur til Oscar-showet i begyndelsen af året:

Inden jeg mødte Rasmus i Medley, skimmede jeg lige hurtigt en tidligere artikel igennem, jeg havde skrevet om tvillingebroren Anders Walter. Illustrator, tegneserieskaber, kortfilm- og videoinstruktør. De to dråber vand følger hinanden i tykt og tyndt, og Rasmus laver musik til alle Anders' film, og Anders er instruktør på alle Rasmus' videoer. Her blev det fremhævet, at han havde fået en kortfilm shortlistet til en Oscar (altså feltet fra de seks-10 bedste). Et halvt år efter artiklen kom i tryk, havde hans næste kortfilm Helium (med musik og ordløs birolle af Rasmus) ikke kun opnået den eksklusive nominering, men ganske enkelt vundet en vaskeægte Oscar i kategorien "bedste internationale kortfilm". Rasmus var med på den røde løber:

– Det var nærmest en absurd oplevelse. Anders havde skaffet mig en billet, og dagen før dagen lykkedes det også at skaffe en billet til min kæreste Barbara. Vi fik passet vores lille dreng i seks dage og strøg til L.A., hvor der var en større dansk delegation, da også Vinterbergs Jagten og The Act Of Killing var nominerede.

Man har jo set det så mange gange selv på tv, så alt postyret, den røde løber, det hele virker så velkendt, og så er man der pludselig selv. Alt er ekstremt timet og tilrettelagt, og er du på toilettet og kommer bare et sekund for sent tilbage, så bliver du ikke lukket ind igen. Det var jeg og troede et øjeblik, at det var kortfilm-kategorien, der var ved at blive annonceret. Vagten ville ikke lukke mig ind, og jeg stod og råbte og skreg af ham: "Det er min bror, der bliver nomineret, jeg skal ind nu!" Helt i panik. Heldigvis tog jeg fejl, efterfølgende turde jeg ikke rejse mig og sad med en blære, der var ved at eksplodere. Men da det så endelig skete, og da Jason Sudeikisfra scenen annoncerer: "And the winner is.....Helium", brøler jeg højlydt "fuuuccckkk".

– Alle vendte sig om, det må man jo bare ikke på direkte tv i USA. Så bryder jeg fuldstændigt sammen i gråd, min kæreste har det hele på video, hvor Anders er længere om at tage det ind og er ret fattet i sin takketale. Det var helt uvirkeligt, at vinde en Oscar, hvad slår det?! Ikke engang at vinde en amerikansk Grammy ville være det samme. Alle ved, hvad en Oscar er, fra de er fem år gamle. Bagefter var det totalt sjovt, vi var sammen med den danske delegation, og opmærksomheden på Anders var enorm, han var jo den eneste dansker ud af de tre nominerede, der vandt. Jeg var med ham i flyet hjem, og der var jo presse, som havde han vundet VM, helt surrealistisk. Han havde vundet et Oscar – for Danmark, sådan var stemningen.

– Der var selvfølgelig en masse stjerner. Den danske delegation holdt efterfest samme sted som Brad Pitt og Angelina Jolie. Så er det sjovt, du får bare statuetten i hånden. Du render rundt med den efterfølgende, tager den med på bar, stiller den på bordet sammen med bajerne og alt det andet, den går på rundgang blandt gæsterne. Det er et af de øjeblikke og aftener, jeg aldrig, aldrig nogensinde kommer til at glemme. Og så vil jeg sige, at jeg ikke kender noget menneske, jeg synes fortjener sådan en pris som Anders. Han har altid knoklet benhårdt for føden. Du kan have en heldig hånd og skrive et hit på fem minutter. Men du kan ikke skrive en tegneserie, lave skitser og farvelægge den på fem minutter. Der er kun en vej, og det er arbejde, arbejde, arbejde, timer, timer, timer. Sådan har han altid været, han er bare en fucking hest.

Læs hele interviewet i GAFFAs interviewsektion 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA