x

Moon Gringo support til Eskobar

Moon Gringo support til Eskobar

Det københavnske upcoming band Moon Gringo er netop blevet hyret til at spille opvarmning for svenske Eskobar på Lille Vega onsdag d. 21. november. En koncert, du kan vinde billetter til her på GAFFA Online.

Moon Gringo udgiver deres debutalbum "Boy Girl Beat" i slutningen af januar. Albummet er produceret af Morten Bue, der er kendt for sit arbejde med bl.a. Mew.

Allerede nu kan du gratis downloade singleforløberen "This Tanktop" på Moon Gringos hjemmeside. Singlen udkommer kun i cyberspace bortset fra ét trykt eksemplar, som du kan vinde her på GAFFA Online - signeret - ved at foreslå et vejledende nyt navn til gruppen.

"This Tanktop" er netop gået direkte ind på 2.-pladsen på DR-P3’s lytterhitliste Det Elektriske Barometer.

Moon Gringos medlemer har i øvrigt så forskellige baggrunde som cirkusbarn, rigmandssøn og fodboldhåb, men taler efter eget udsagn "samme kreative sprog".

Vind billetter til Eskobar her
####Download "This Tanktop" her
Vind signeret Moon Gringo-single her

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA