Nyhed

Nirvana T-shirt vækker harme

Fans af Kurt Cobain protesterede, da T-shirt med frontmandens selvmordsbrev påtrykt blev sat til salg

Man kan åbenbart få en T-shirt ud af stort set hvad som helst. Således er Kurt Cobain berømte selvmordsbrev blevet trykt på en T-shirt. Det faldt dog ikke den afdøde Nirvana-frontmands fans smag. 

Det vakte nemlig stor harme, da den omtalte T-shirt dukkede op på salgsiden www.etsy.com. Reaktionerne var faktisk så stærke, at den hurtigt blev taget ned fra siden. Det har dog ikke forhindret den i at stedet poppe op på ebay. 

Image and video hosting by TinyPic
(Den famøse T-shirt med selvmordsbrevet påtrykt.)

Kurt Cobain er emne for en storstilet dokumentar, der bliver sendt på amerikanske HBO i april. Det kom for nylig frem, at den kommer til at indeholde original og uhørt musik fra Nirvana-frontmanden. "Montage Of Heck" vil blive sendt for første gang i april. En pressemeddelelse for dokumentaren siger, at filmen "indeholder et dusin Nirvana-sange og optrædener samt tidligere ikke hørte Cobain-sange."

Filmen er instrueret af Brett Morgen, og Cobains datter, Frances Bean Cobain, er executive producer på projektet. Dokumentarens titel kommer fra et mixtape af Cobain, som cirkulerede på nettet i 2014.



 

 

ANNONCE