Vil du give en skilling til TLCs kommende album?

Vil du give en skilling til TLCs kommende album?

En af tidernes mest succesfulde pige-grupper har søgt hjælp hos deres fans til at finansiere, hvad der skal blive deres sidste plade. De ønsker $150.000, og indtil nu er der blevet indsamlet $51.000.

Den amerikanske pop- og R&B-gruppe TLC har efterhånden oplevet nogle nedture i løbet af deres musikalske karriere. Med Lisa "Left-Eye" Lopes' dødsfald i 2002 og gruppens konkurs i 1995, til trods for adskillige millioner solgte albums, har TLC haft svært ved at genstarte deres karriere.

Det viser sig dog, at der er håb forude, efter at de to resterende medlemmer Tionne "T-Boz" Watkins og Rozonda "Chili" Thomas nu har søgt hjælp gennem crowdfunding-hjemmesiden Kickstarter. De forklarer i en video, hvordan de ønsker at lave deres sidste album sammen med deres fans.

Ifølge Kickstarter har TLC brug for mindst $150.000 til indspilning, studietid og "meget mere".

Efter uoverensstemmelser med gruppens tidligere management Pebbitone og pladeselskab LaFace er det ikke overraskende, at TLC ønsker at gå andre veje i forhold til finansiering og indspilning af, hvad der skal blive deres sidste plade.

Det er dog ikke helt uden gevinst for deres rundhåndede fans, da finansieringen blandt andet belønnes med biografture og photoshoots.

Du kan se deres besked her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA