Nyhed

Benicàssim offentliggør navne

Den spanske festival er klar med Arctic Monkeys, The Hives og Iggy & The Stooges

Den spanske festival er ved at varme op til den 13. udgave af Festival Internacional de Benicàssim, og endnu engang kører festivalen med et genremæssigt stramt program, hvor indierocken er første prioritet.

Men som tidligere år har de også denne gang hevet haft i et klassisk navn til at sparke lidt rock'n'roll-liv ind i folk, og i år går det job til Iggy Pop & The Stooges, der er et af hovednavnene.

På programmet finder man desuden Animal Collective, !!!, Arctic Monkeys, Cansei de Ser Sexy, The Hives, The Human League og The Magic Numbers.


Sidste år var der knap hundrede navne fordelt på fire dage og tre scener, så man kan forvente, at festivalen offentliggør en hel del navne i de næste måneder.

Festival Internacional de Benicàssim afvikles i den spanske by Benicàssim i dagene 19.-22. juli.


Køb billet til Benicàssim via GAFFA Billet

ANNONCE