x

Varm op til Kraftwerks koncerter med foredrag

Varm op til Kraftwerks koncerter med foredrag

Nu kan du komme under huden på det tyske orkester Kraftwerk, når producer og underviser på Det Jydske Musikkonservatorium, Mikkel Bolding giver foredrag på Albertslund Bibliotek i morgen den 25. februar mellem 16.30-18.00, dagen før gruppen indleder en længere koncertrække i København. Bolding er også kendt som indiepop-kunstneren Messy Shelters.

I 1970'erne reformerede Kraftwerk den rytmiske musik med deres minimalistiske kompositioner og kølige, maskinelle æstetikker. Det vil Bolding påvise igennem musikeksempler, billeder og film. Han vil derudover fortælle om den store indvirkning, Kraftwerk har haft på eftertidens musik. 

Det er gratis at deltage. Du skal blot tilmelde dig her. Det visuelle er et vigtigt element af gruppens fremtoning og musikafdelingen udstiller således også vinylplader frem til den 8. marts. Du kan opleve Kraftwerk fremføre hele otte af deres studiealbums i DRs Koncerthus fra den 26. februar og frem til 1. marts. Du kan læse mere om koncerterne her

Maskinerne får lov at tale i videoen til "The Robots", som du kan se her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA