x

The Entrepreneurs klar med video – med nøgen hud

The Entrepreneurs klar med video – med nøgen hud

Den dynamiske duo bestående af Mathias Bertelsen og Anders Hvass, under aliaset The Entrepreneurs, er nu klar med deres debutsingle "Brutal Summer" og i samme omgang udsender de en tilhørende musikvideo, hvor en buttet, letpåklædt mand poserer på et hvidt flygel. Se videoen nederst.

Debutsinglen "Brutal Summer" fungerer som en appetitvækker for The Entrepreneurs' første ep, som udkommer den 30. april. Udgivelsen kommer lige før årets Spot Festival, hvor bandet også skal spille.

Bandet udgives i øvrigt af Nelson Can på disses pladeselskab Like a Can of Bean Records som første navn på selskabet ud over Nelson Can selv.

Hør den nye single "Brutal Summer" og se den tilhørende video herunder:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA