Nyhed

Turnéaktuelle Skambankt – Her er vores yndlings-livevideoer

Det norske rockband varmer op til deres danske tour med fede videoklip

Norske Skambankt indleder torsdag den 5. marts en længere turné i Danmark, hvor de giver hele otte koncerter med norske Honningbarna og Kindred Fever som opvarmning.

"Vi har haft nogle af vores bedste koncertoplevelser i Danmark, og vi glæder os meget til endelig at turnere i det danske", udtaler sanger, rytmeguitarist og sangskriver Terje Winterstø Røthing fra bandet, der toppede den norske hitliste med deres seneste, femte album, "Sirene" fra januar 2014.

Skambankt spillede i sommer på Roskilde Festival samt Grimfest i Aarhus. Ved sidstnævnte koncert uddelte GAFFAs anmelder Julie Hugsted fem stjerner under overskriften "God publikumskontakt hos de rutinerede rock'n'roll-nordmænd". Læs hele anmeldelsen her. 


I anledning af deres Danmarksbesøg har vi bedt Skambankts medlemmer hver vælge en video med deres yndlings-liveoptræden med en anden kunstner end dem selv. Se deres bidrag herunder.

 

Terje Winterstø Røthing (vokal, guitar):


Eagles of Death Metal - Wanna be In LA (Live at Jay Leno show)

Fint band giver en fin tv-optræden

Se sangen her


 

Hans Egil Løe (guitar, vokal):

‪Cult Of Luna - Dark City, Dead Man Live in London


– Jeg elsker lange sange! Så bliver der plads til så meget. Tænk at kunne unde sig en intro, som er længere end en kommerciel popsang? Cult of Luna maler ikke med den brede pensel, musikken er smal, kompleks og danner nogle intrikate mønstre. Derudover har de to trommeslagere. Hvor cool er det ikke?

 


Tollak Kalvatn Friestad (bas):

AC/DC Problem Child live in 1978 


– Jeg kommer med en klassiker. Efter min mening den bedste frontfigur i rock, med et af tidernes bedste bands. Jeg ville overveje at sælge min mor for at stå der sammen med 2-300 og opleve AC/DC i så intime rammer!

 

Børge Sageng Henriksen (trommer):


Slayer: War Ensemble

Skal man spille metal, er det bedst at tage 200 pigge rundt om venstre arm og så bare køre på.


 

Allan Grauenkær (dansk tourmanager):

Status Quo – Gravy Train

Sidst jeg var på tur med Skambankt i "pannekakelannet" var i 2009. De varmede op for D-A-D på deres 25 års jubilæumstour. I turbussen – stor amerikansk motherf*cker-ting på norske plader naturligvis – blev der drukket "kaffedoktor" og battlet music – og midt i natten på motorvejen var der én ting, der hver gang samlede hele holdet… megahøjt, megafedt og total SURPRISE!


 


Skambankt kan opleves følgende steder i Danmark:

5. marts: Esbjerg, Tobakken

6. marts: Roskilde, Gimle


7. marts: Herning, Fermaten

 

12. marts: København, Pumbehuset


13. marts: Odense, Kulturmaskinen

14. marts: Aarhus, VoxHall

 


20. marts: Horsens, Kulisselageret

21. marts: Aalborg, Studenterhuset

 


Find billetter via GAFFA Live 

Se Skambankt komme i form til deres danske turné med nogle vigtige indkøb:


ANNONCE