Lou Reeds søster afkræfter stædige rygter om sin bror
Merrill Reed Weiner, Lou Reeds lillesøster, har i en artikel skrevet om, hvordan det var at vokse op med sangeren, og afkræfter samtidig flere af de rygter, der verserer om ham.
Et af disse rygter er, at Lou Reed som ung skulle være sendt i terapi mod homoseksuelle lyster:
"Det er blevet hentydet af forfattere, at mine forældre accepterede elektrochokbehandlingen, fordi Lou havde fortalt, at han havde homoseksuelle lyster. Hvor forsimplet. Han var deprimeret, underlig, nervøs og undvigende. Mine forældre var mange ting, men homofobiske var de ikke. De var faktisk flammende liberale."
Reeds søster giver derimod skylden på datidens lægevidenskab og forklarer, at deres forældre ikke vidste, hvad de skulle stille op med en ustyrlig søn, og derfor var de villige til at lade deres søn gennemgå elektrochok.
Problemerne begyndte, ifølge søsteren, allerede da børnene som små flyttede fra Brooklyn og til Freeport på Long Island, hvilket var en stor omvæltning for storebroren. Op igennem sin barndom var han meget alene, og som teenager eksperimenterede han med stoffer.
Lou Reed kom sig og tog en frisk start i samarbejde med sine forældre og påbegyndte Syracuse Universitet, men han havde stadig et hidsigt forhold til sin far og anklagede ham flere gange for vold. Anklager, som hans søster ikke kan genkende:
"Lous anklager imod vores far, om vold og manglende kærlighed, lader til at være rodfæstet i tiden. Historierne han relaterede til? At blive slået? At blive behandlet som et objekt? Er total fantasi for mig. Jeg har aldrig set min far lægge hånd på nogen, og slet ikke mod os og aldrig mod min mor. Ligesom jeg aldrig så en manglende kærlighed til sin søn op igennem vores barndom."
Trods sit voldsomme temperament som Reed ifølge søsteren havde fra sin far, havde han og sin søster et tæt forhold til sin død:
"Hans karisma, hans charme, hans humor, hans intellekt var ubestridelig og forførende for alle, der kendte ham. Og ja, hans raseri var dødelig og nådesløs. Men igennem det hele elskede jeg ham, ømt og uden forbehold. Han og jeg forblev bror og søster lige til enden."
Lou Reed døde af en leversygdom den 27. oktober 2013 i en alder af 71 år, og denne weekend vil han blive optaget i Rock And Roll Hall of Fame.