x

Pilfinger fra Djämes Braun stalker på ny musikvideo

Pilfinger fra Djämes Braun stalker på ny musikvideo

Lasse "Pilfinger" Kramhøft piller ikke kun ved tasterne på mikserpulten eller ved sin partner i Djämes Braun, Kent "Kenno" Pedersen. Han nørkler nemlig også med sit soloprojekt, som rystede førstesinglen "Ud Af Mit Hoved" af sig i begyndelsen af april. Den bliver nu fulgt op af en musikvideo.

Pilfinger fortæller i sin pressemeddelelse, at singlen handler om at være betaget af en pige, man tilfældigt er stødt på en sen nattetime i byen. Ingen af parterne tør dog indlede et forhold af frygt for at blive brændt af, men holder i stedet et skarpt øje på hinanden i de sociale medier og indser for sent, at de var perfekte for hinanden. I videoen ser man da også en mørk silhuet af en dansende kvinde, der smyger, knipser og danser rundt i billedet, mens Pilfinger vandrer rundt i storbyens nattemørke gader.

Mens Pilfinger forsøger at få kvinden ud af sit hoved, kan han jo passende optage lidt plads i dit hoved med singlen her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA