Nyhed

Volbeat åbner Orange

Det populære metalnavn åbner Orange Scene på årets Roskilde Festival

I går kunne Carsten Holm i P3's Public Søndag afsløre, at det bliver Volbeat, der åbner Orange Scene torsdag 5. juli.

Dermed holder Roskilde Festival fast i traditionen om at lade et interessant dansk band være første navn under det orange Canopy-telt. Sidste år var det Magtens Korridorer og året inden Ikscheltaschel, og i år bliver det altså metalbandet Volbeat, der bliver de første til at sætte bølgebryderne foran Orange på arbejde.

Volbeat ligger for fjerde uge i træk i top ti på den danske albumhitliste med "Rock The Rebel / Metal The Devil", så det er altså et orkester med stor kommerciel medvind i ryggen, der skal åbne dette års Roskilde Festival.


ANNONCE