Nyhed

Justin Biebers manager sammenligner ham med Bob Dylan

Scooter Braun mener, at begge artister har undergået lignende forvandlinger i deres karrierer

Scooter Braun, som også er manager for Ariana Grande og Martin Garrix, taler om sin mest berømte klient Justin Bieber i et nyt interview med Billboard. Da han bliver spurgt om Justin Biebers succes med Skrillex og Diplo på deres Jack Ü-projekt, fortæller han, hvordan "Where Are U Now"-singlen blev til.

"Justin sang vokalen i studiet med et klaver, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre med det. Jeg så Diplo i en klub, og han fortalte mig, at han og Skrillex arbejdede på Jack Ü-pladen. De fyre løb med det, og nu har de dette store hit over hele verden."

Nummeret er et eksempel på Biebers vej væk fra teen-poppen over imod r&b- og EDM-genren, og Braun sammenligner det med, da Bob Dylan gik elektrisk i 1965. "Det er som med Bob Dylan. Han gjorde folk vrede, men uanset hvornår han skiftede, ændrede han sig i en retning, som har været med til at gøre ham til den, han er i dag."


Biebers forsøg på at komme over i et nyt spor i sit liv fortsætter dog med at blive holdt tilbage af uheld fra hans fortid. Tidligere i år erklærede han sig skyldig i sager om overfald og uansvarlig kørsel, hvor sidstnævnte var en hændelse, som fandt sted i august sidste år nær hans hjem.

En arrestordre er også udstedt under hans besøg i Argentina. En dommer udstødte denne ordre, efter sangeren ikke dukkede op i retten efter en voldssag fra 2013.

ANNONCE