x

Mini-festival på Nørrebro i København

Mini-festival på Nørrebro i København

Der bliver både plads til en lytter og en swing-om, når der den 8. og 9. juli afholdes mini folk-festival på Balders Plads i København. 

Under overskriften SommerFolk på Balders Plads præsenteres blandt andre forsangeren fra Murder og I Got You On Tape, Jacob Bellens. 

Sangeren optræder ved dette arrangement solo, hvilket vil bringe hans personlige og karismatiske stemme i fokus. 

Sidst Jacob Bellens blev live-anmeldt i GAFFA spillede han med band, men det skulle ikke undre nogen, om han også solo, kan gafle fem af stjernerne

Folk-bandet The White Album bliver ofte nævnt under weekendens essentielle koncerter, og nu har du muligheden for at finde ud af hvorfor. 

"Ikke blot er sangene lavet til at lyde varieret, men de tre forsangere har hver en stemme, der egner sig til noget særligt, og det er ikke mærkeligt, at de tre vokaler let lader sig blande." 

Sådan lød ordene i live-anmeldelsen i GAFFA ved en koncert, der fik fire stjerner. 

Alle koncerter afvikles på open-air-scenen på Balders Plads på Nørrebro 

Programmet for de to dage: 

Onsdag den 8. juli 

Kl. 14 - Marc Facchini med band

Kl. 16 - Mike Andersen med band

Kl. 18 - Baskery

Kl. 20 - Fanøbal med Fristadskapellet

 

Torsdag den 9. juli

Kl. 15 - Tophøj & Barslund

Kl. 16.30 - Jacob Bellens Solo

Kl. 18 - The White Album

Kl. 20 - Trad Attack

Hør Jacob Bellens med "Do You Have Anything Harder?" her:

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA