TopGunn: Det her er året, hvor jeg bliver rigtig, rigtig stor

Det går godt for TopGunn. Rigtig godt endda. 24-årige Oliver Gammelgaard har stået bag hits for venner som Raske Penge, Klumben og selvfølgelig Kidd, han udgav sin debutplade i 2013, sidste år udsendte han tre hitsingler – fire, hvis man medregner hans medvirken på Katos Dumt På Dig – og nu er han så klar med endnu et album, Ingen Andre. GAFFA troppede op hos TopGunn i hans store, lækre lejlighed lige i hjertet af København i marts måned, hvor det egentlig var meningen, at albummet skulle udsendes kort efter, men tidsplanen skred.

Faktisk var pladen slet ikke færdig endnu, og Oliver regnede med, at han sikkert smed nogle af de syv numre, han allerede havde lavet væk, før pladen skulle afleveres et par uger senere. Bare en af fordelene ved at udgive på sit eget pladeselskab og være sin egen Cheff (sic). Nåh ja, og så har han da forresten lavet sin første million inden sin 24-års fødselsdag. Jo, TopGunn klarer sig helt udmærket – og han ved det godt selv. Vi har ikke snakket sammen i mange minutter, før han påpeger, at der næppe er mange tilbage i Danmark, der ikke ved, hvem han er. Og hvis der skulle være nogle få tilbage, laver hans nye album sandsynligvis om på det, fortæller han og forsikrer:

– Det her er året, hvor jeg bliver rigtig, rigtig stor.

De seneste år er lidt en grødet masse for ham, og han kan have svært ved at huske enkeltstående begivenheder og skelne øjeblikke fra hinanden, fordi der var så meget knald på, og han efter eget udsagn "drak rigtig mange bajere og røg rigtig meget hash".

Prøveklud for storebror

Men for nu at begynde ved begyndelsen hopper vi tilbage til barndomshjemmet, hvor Oliver allerede som helt ung blev hevet ned i familiens kælder for at agere prøveklud og smagsdommer for sin tyve år ældre storebrors udskejelser udi house-genren. Her startede en naturlig interesse inden for musikken, der kun tog ekstra fart, da broderen forærede ham en pladespiller og et par højtalere. Så var der ellers dømt fri leg, og efter i en lang periode at have kigget sin bror over skulderen begyndte Oliver selv at eksperimentere og lege i musikprogrammerne Logic og Ejay. Der blev loopet og klippet i stor stil hjemme på drengeværelset, og vennerne fra femte klasse fik lov at høre resultaterne.

– Jeg har altid været sådan én, der godt kunne lide at lave ting, og jeg har altid godt kunnet lide hiphop og lide at rappe, så da jeg gik i syvende klasse, begyndte jeg også at rappe sammen med mine venner, fortæller Oliver og uddyber, at et af de primære emner var at rappe om, hvor meget bedre man var til at rappe end alle de andre.

– Vi kunne godt lide MC's Fight Night, så det var vi ret inspirerede af. Jeg har også stillet op i det, men jeg kom ikke særlig langt, haha! Det var der nogle af de andre, der gjorde.

Hvilke kunstnere lyttede du til på det tidspunkt?

– Jeg har altid godt kunnet lide L.O.C., så ham hørte jeg meget sammen med Den Gale Pose og Dr. Dre, Biggie og 50 Cent, fortæller Oliver, der i samme periode begyndte at prøve kræfter med at dj'e.

Han røg ind i den omfattende ungdomskultur, der bredte sig i kølvandet på, at Ungdomshuset blev revet ned i 2007, og begyndte sammen med vennerne at holde mange gadefester og piratfester i tomme bygninger.

– Vi lejede nogle kæmpestore højtalere, som vi satte op, og så dj'ede vi. Vi hang også meget ud på Saxons (legendarisk Nørrebro-café og bar), som var et inspirerende sted, og vi var nogle af de første til at dyrke dubstep'en herhjemme i de år. Det var en ret syg tid – der skete meget, og jeg fik ikke rigtig passet min skole. Jeg kan godt have lidt svært ved at skelne årstallene fra hinanden, fordi jeg røg så meget hash.

Studiet på Ragnhildgade

Ud over piratfester gik tiden med at lave musik, rappe og lave graffiti, og på et tidspunkt mødte Oliver folk fra Bolsjefabrikken (non-profit og non-kommerciel kulturel forening, som huser sociale og kreative aktiviteter, red) gennem tømrerlinjen på den produktionsskole, han gik på. De skulle hjælpe med noget byggeri på et hus på Ragnhildgade, og det var noget, der gjorde indtryk.

– Jeg var helt vild med det sted, og jeg tog derud dagen efter. Oppe på første sal var der et tomt lille værelse, som jeg kaprede og lavede om til studie. Der sad jeg i et års tid og røg hash og lavede reggae. I det hele taget har jeg altid dyrket reggae og dancehall rigtig meget. Jeg havde forskellige småjobs – blandt andet solgte jeg blækpatroner i en lille biks på Nørreport. Det var et fedt nok job. Det var i øvrigt i det studie, jeg lavede musik med Klumben og Raske Penge. Det var smadret og ulækkert, men der var en god energi, og vi havde ikke travlt, for vi skulle ikke noget, så vi kunne bare sidde derude og bonge ud og æde chokoladekiks, drikke danskvand og ryge joints.

En dag havde Klumben taget en ven med ved navn Nicholas Westwood Kidd, som faldt godt ind i slænget omkring det lille studie, og en dag skrev Oliver til Nicholas, om ikke de skulle hænge ud. Penge var der ikke mange af, så de stjal nogle flasker, købte danskvand for pengene og gik hjem i studiet og lavede Kysset Med Jamel. Fænomenet Kidd var født, og resten er historie – næsten.

– Alle flippede jo helt vildt over den sang. Det var vel nærmest den første store virale bombe herhjemme, og folk begyndte at ringe og ville booke os til at spille alle mulige steder. Først herovre og siden i Jylland, fortæller Oliver og går over til det åbne vindue med udsigt til Islands Brygge på den ene side og Tivoli på den anden for at ryge en smøg.

Hvad var din rolle i det, for jeg kan huske, jeg på det tidspunkt skulle lave et interview med Kidd, og der var det dig, der satte det op?

– Var det det? Jamen, jeg producerede og hjalp ham med at lave meget af musikken, og så agerede jeg også booker og manager i starten.

Hvornår startede hele Cheff-tingen?

– Hvis Kysset med Jamel kom ud 1. marts 2011 – hov, det har vi helt glemt at fejre i år! – så var det i juli måned, i sommerferien, vi fandt ud af, at vi ikke skulle lave nogen pladekontrakt med nogen. Vi skulle bare lave det selv.

Senere samme år lavede TopGunn en hiphop-plade med producer- og cheff-makkeren Eloq under navnet Shaq Boosie. Den gjorde ikke det store væsen af sig, "men det var skide godt", som TopGunn med vanlig sans for egen kvalitet får indskudt. Sideprojektet var en god oplevelse, men i stedet for at forfølge solokarrieren fortsatte TopGunn med at producere for Klumben og Raske Penge og holdt sig lidt i baggrunden i forhold til den enorme eksponering, mange af vennerne fik.

– Det var fint nok at være lidt i baggrunden, men jeg begyndte også at synes, det var lidt træls, at det altid var andre, der skulle have æren og opmærksomheden for ting, jeg havde været en lige så stor del af. Og så var det også nederen altid at skulle vente på andre. Jeg var altid afhængig af andre, men jeg havde det jo godt, for jeg dj'ede for dem alle sammen, så når vi var ude at spille, fik jeg altid et par tusind, og til sidst spillede vi jo rigtig meget.

Så du behøvede ikke at sælge blækpatroner længere?

– Nej, det job var jeg blevet fyret fra for længst, og da jeg blev det, stjal jeg deres computer med over i studiet.

Hvorfor blev du fyret?

– Fordi jeg sov over mig for mange gange.

Hit på hit på hit

Tiden var efterhånden ved at være moden til, at Oliver gik all in på at lave en plade i eget navn, så han ringede rundt til en række forskellige producere, der kunne trække ham i en mere nutidig retning end den noget 80'er-insirerede lyd, han hidtil havde dyrket. Efter et møde med den dansk-schweiziske dj JJ Wild, der introducerede ham for nyere dancehall som Popcaan og Vybz Kartel, indspillede han en dansk version af sidstnævntes Freaky Gal i en søgen efter sin egen lyd og måde at bruge sin stemme på. Der blev ringet videre rundt til et væld af forskellige producere, men Oliver endte med at blive så tilfreds med de ting, han selv havde gang i, at han endte med at lave hele albummet selv sammen med keyboardspilleren Morten McCoy (Ja, Jens Ole fra Ukendt Kunstners storebror, red.)

På sin 22-års fødselsdag 2013 udgav TopGunn så debutalbummet 21, der blandt andet kastede hittet Tilbud af sig og skaffede TopGunn en pæn portion opmærksomhed i medierne samt en GAFFA-Pris for "Årets Danske Urban-udgivelse".

I 2014 blev der fulgt op på succesen med hitsinglerne, Du Kan Ikke Stole På En Pige Med En Lille Røv, Kongens Have, 6 Liter og Kato-samarbejdet Dumt På Dig. Kongens Have, der oprindeligt var lavet af Pilfinger med Mariah Carey i tankerne, blev endda den mest streamede sang i sommeren 2014.

– Det havde jeg nok ikke fået lov til på et normalt pladeselskab, men vi kan jo heldigvis selv styre tingene, siger Oliver selvsikkert, asker cigaretten og mister så ellers efter alt at dømme interessen for vores samtale, for han samler pludselig controlleren til sin Xbox op og begynder at spille GTA, mens snakken fortsætter, med øjnene fikseret på den store fladskærm i den anden ende af rummet, hvor størstedelen af ungersvendens opmærksomhed er rettet mod at køre biler i smadder, plaffe civilister ned og kaste sig ud af fly i faldskærm. Nå, men the show must go on, og historien fortsætter… Størstedelen af TopGunns 2014 går med at spille koncerter, og efter at have været vidne til opmærksomheden om vennerne har han haft en pæn portion ballast i bagagen og kan håndtere, hvordan han skal tackle succesen.

Hvad er vigtigt at huske på, når man får succes?

– Når man er ude at spille, skal man huske at spise og sove – det er fucking vigtigt – og så skal man holde på sine gode venner og skære dem fra, der vil én det dårligt. Jeg tager heller ikke stoffer, hvilket er en god ting. Hvis jeg havde taget kokain, havde jeg nok været rimelig fucked nu. Jeg har set alle danske diskoteker mindst tre gange og samtlige diskoteker, og i en periode spillede jeg tre disko-jobs om natten – ti dage i streg. Det gør jeg ikke længere. Det er jeg blevet for stor til.

Så det er ikke så vildt længere, som det har været?

– Det kunne det godt være. Hvis jeg gad, men nu chiller jeg bare meget mere. Jeg er blevet alt for stor til det der.

Hvornår gik det op for dig, at du var det?

– Efter sidste tour – i vinter. Det gik godt med Kongens Have, men stort set alt, hvad jeg laver er jo det mest streamede overhovedet. Jeg tror ikke, der er andre, der har gjort det, jeg gjorde sidste år med fire hitsingler, det er jo helt vildt. Kongens Have er jo et vildt godt nummer. Jeg hørte også lige hele min 21-plade her den anden dag, og det er fandeme en fed plade! Den er jeg meget stolt af.

Hvad er vigtigt, når man skal lave en god popsang?

– Jeg kan rigtig godt lide håndværket i at lave en god popsang, forklarer Oliver og lægger for en stund controlleren fra sig.

– Jeg bliver bedre og bedre til at lave dem. Til at gøre det simpelt. De bedste sange har kun fem elementer …eller seks eller syv. Man skal have et eller andet, folk kan lide og huske. Og så har jeg næsten altid skiftet mellem at lave en sommersang og en klub-sang.

Man kan blive rigeligt fucked på vodka

Der tikker en sms ind på TopGunns telefon, og ligesom alle telefonopkald konsekvent er blevet besvaret under interviewet, skal der selvfølgelig også skrives tilbage. Telefonen lægges tilbage på bordet, og Oliver spørger:

– Kender du Anders Hemmingsen?

– Altså ham fra Instagram… Ham der komikeren – den kæmpestore, der laver grin med alting?

Nej, jeg ved ikke hvem det er. Hvem er det?

– Seriøst? Er du ikke på nettet eller hvad?

Jo, men jeg ved godt nok ikke lige, hvem han er.

– Nåh, sygt nok. Men han skrev altså lige til mig. Han er lidt af en celebrity.

Øh, okay. Nå, men du er for alvor kommet ind i stuerne hos hr. og fru Danmark med en dommerrolle i TV2's programserie, Danmark Har Talent…

Længere kommer spørgsmålet ikke, før telefonen ringer. Det er The Voice, og Oliver spørger om det er okay, at han lige tager en kort snak med radiostationen, før vi fortsætter. Og efter et par minutters pingpong med radiovært Jakob Maarup om hans rolle i netop talentprogrammerne og en deltager ved navn Den Syngende Post, er vi videre i teksten, og Oliver fortæller, at han har skruet ned for festerne og op for sangtræningen for at gøre sig klar til sin kommende danmarksturné. Og netop livekoncerterne byder på mindeværdige øjeblikke.

– Jeg kan huske, da Casper Christensen og hans søn var inde at høre mig i Pumpehuset, da jeg spillede der sidst. Og det er altså altid meget sejt, når der kommer legender ind og tjekker én ud. Det er altså også ret fedt at sidde ved siden af Peter Frödin og Jarlen i Talent-programmerne, de er jo også legender. Dem har jeg lært meget af.

Hvad for eksempel?

– At man skal være sig selv, og nogle gange bare tage et smil på og gøre det, selvom man ikke gider.

Har det været svært at undgå at falde i fælden og lade være med at tage stoffer?

– Nej, jeg har aldrig rigtig været fan af det der. Der er nogle, der falder i, men de er svage og bukker under for gruppepres. Det gør jeg ikke. Jeg kender milliarder, der tager stoffer, og jeg kan sagtens feste med dem, jeg tager det bare ikke selv. Man kan blive rigeligt fucked på vodka, ha ha!

Hvad har du i støbeskeen ud over den nye plade? Hvad byder fremtiden på?

– Jeg er jo lidt med i Firehouse Sound (dancehall- og reggae-soundsystem, red.), og vi er jo fucking verdenskendte, og der har vi lige købt et kæmpe anlæg – et kæmpe soundsystem. Det er sådan nogle seje ting, jeg gør… giver tilbage til undergrunden. Jeg går også med overvejelser om at købe et madsted.

Det er jo ikke småting, hvad er så dine ambitioner for fremtiden?

– Jeg vil gerne have en swimmingpool, og jeg vil gerne til USA, men ingen af delene giver mening lige nu. Jeg vil også gerne have et hus – med en pool – men det vil alle vel. Vil du høre min nye single? Det bliver kæmpe, kæmpe stort!, forsikrer TopGunn om og sætter Veninder til at brage ud af sin B&O-højtaler samt en anden ny sang, hvor tekstbidder som "jeg vil ha' dig med hjem – din røv den er for nice" og "de her piger, de er falske, men jeg kan mærke, hendes patter er for real" åbenbarer sig, før der skrues ned igen, og Oliver endnu engang pointerer sine fire singlers succes:

– Det jeg har gjort, er der fandeme ikke andre, der gør. Jeg har også slået rekord i at ligge nummer et længst tid på dance-charten. Og så får alle mine fucking videoer en million views. Det er rigtig meget i forhold til, at Spotify er blevet så stort.

Bliver al succesen nogensinde dagligdag? Ville du blive skuffet, hvis din næste video ikke fik en million visninger?

– Ja, helt sikkert! Det ville føles som en fiasko, hvis ikke jeg blev nummer et. Det skal kun blive større, hvis det ikke bliver det, ville jeg stoppe. Den dag, der ikke er nogen, der gider høre på min musik, finder jeg et andet arbejde. Men så har jeg forhåbentlig nået at købe det hus med den swimmingpool, så jeg har, hvad jeg skal bruge. Lad os se, om det lykkes.

Sange om en god røv

Når du nu er til familiefester og den slags, får du så kommentarer for numsesange som Man Kan Ikke Stole På En Pige Med En Lille Røv eller Tilbud?

– Ikke så meget længere. Men det har været lidt underligt, at jeg har været kendt som ham røv-fyren, for i USA handler alle sange jo nærmest om en god røv. Der er det bare en fast ting i musikken, men det bliver mere tydeligt for folk, når det er på dansk. Det er meget normalt i USA, men danskerne er jo altid lidt langsomme. Hvis det var stort sidste år i USA, kommer det hertil på et senere tidspunkt.

Jeg er jo næsten nødt til at spørge dig om, hvem du synes har den bedste røv?

– Hahaha, i hele verden? Shit, det ved jeg ikke. Jeg har set nogle syge røve rundt omkring – især på stripklubber i USA. Særligt i Hollywood. Men hvis jeg skal vælge én, må det nok blive Beyoncés. Jeg tror, hun har en rimelig syg røv.

Den værste koncert

Når man taler med TopGunn er der ingen tvivl om, at det at spille live betyder enormt meget for ham. Alligevel er der én koncert, han ikke husker tilbage på med glæde.

– Jeg har aldrig villet spille for børn, men så var der alligevel en gang, jeg blev lokket til at spille i en ungdomsklub eller et eller andet i den stil, og det var totalt nederen. De var for unge, og de forstod det ikke. Det var ikke så fedt at stå og sige sådan nogle beskidte ting, som jeg jo gør i mine sange, foran børn. Hvis de vil høre min musik, må de gøre det derhjemme, jeg gider ikke stå og servere den slags for dem. Det gør jeg ikke igen.

Hvor gamle skal dit publikum helst være, for at du gider optræde for dem?

– I hvert fald 16 år, men egentlig helst over 18.

Ville du gide optræde for dig selv som 16-årig?

– Haha, ja, det gad jeg nok godt…

Tre favoritter. Tre plader, der betyder meget for TopGunn:

Justin Bieber – Journals

– Den er hjernedød. Vildt fedt produceret.

Drake – If You're reading This It's Too Late

– Jeg elsker Drake, og alt, hvad han laver er godt. Den nyeste er for vild!

King Kong & Nitty Gritty – Musical Confrontation

– Det er en hjernedød plade. Den er også ret sjælden. Jeg har samlet ret meget reggae, og den her er vildt fed.