Nyhed

Video: Blur laver collagevideo med fanbidrag

Videoen til I Broadcast er baseret på fanvideoer

Tidligere i år efterlyste bandet optrædener og hjemmeoptagelser fra deres fans inspireret af deres seneste album "The Magic Whip". Disse videoer er blevet samlet til en collagevideo, som bandet viste første gang til en koncert i Hyde Park i juni måned, mens de spillede nummeret "I Broadcast". Denne video er nu blevet offentliggjort som den officielle video til singlen. Collagevideoen indeholder mange hjemmevideoer af børn, der giver den gas på en guitar. Albummet "The Magic Whip", der udkom i april i år, er Blurs første album siden 2003, hvor bandet udgav "Think Tank".

"The Magic Whip" fik tidligere på året fem stjerner af Gaffa og blev kaldt en melankolsk og magisk genopstandelse med begrundelsen, at sammenspillet og symbiosen når et tårnhøjt niveau på det svævende svendestykke "Thought I Was A Spaceman" og "There Are Too Many Of Us", der med marcherende tromme og dåsestrygere vokser i intensitet. The Magic Whip er bestemt ikke et britpoppet piskesmæld, men derimod en melankolsk og magisk genopstandelse. 

Se den officielle video til "I Broadcast" her:

ANNONCE