Se eksklusiv billedserie med Shaka Loveless

Shaka Loveless er aktuel med sit tredje album, "Til Vi Ligger", og i den forbindelse har GAFFAs fotograf Morten Rygaard taget en flot billedserie af Loveless på hjemmebane i barndomsbyen Alken ved Skanderborg. Styling ved Margrethe Yasmin Kristiansen Se billedserien her.

Vi har også interviewet Loveless, og du kan læse et uddrag af interviewet her:

Da han var 11 år gammel, fik han stukket en guitar i hænderne af sin far med beskeden, at nu var det på tide at lære at spille et instrument. Det var ikke nogen dum idé, den garvede bluesmusiker, James Loveless, fik der. Sønnike er nu klar med tredje album, og han har – som altid – masser på hjerte. Tag med til barndomsbyen Alken til en samtale med Shaka Loveless.

Der er meget idyllisk i Alken lidt uden for Skanderborg. Byen er befolket af kreative sjæle, og der er unægteligt både noget sprudlende og meget roligt over den lille landsby, hvor en vanligt afslappet Shaka Loveless med store smil byder GAFFA indenfor til en kop kaffe i det hjem, han flyttede i sammen med sin mor og bror, da han var syv år. I øvrigt det hjem, han har boet i længst tid i løbet af sit omfarende liv. Han har boet en del forskellige steder, men hvordan har barndommen i det hele taget været? Med Shaka som guide går vi tilbage til begyndelsen.

– Min mor og far var allerede gået fra hinanden, da jeg blev født, så jeg har hele tiden haft to forskellige kulturer tæt på. Hos min far var det mere præget af det amerikanske, mens det hos min mor var mere dansk. Jeg har boet en del forskellige steder gennem min barndom – blandt andet i Aarhus, Silkeborg og på Ibiza, men det var fedt at komme her til Alken, fordi vi var her så lang tid, og fordi det var her, jeg boede i de der definerende år, hvor jeg blev teenager. Det her sted har betydet rigtig meget for mig.

– Vi var en gruppe drenge og en enkelt pige – hun må have haft det lidt hårdt nogle gange, nu hvor jeg tænker efter, haha – som hang meget ud. Sportspladsen var vores daglige mødested. Da vi blev ældre, begyndte vi at eksperimentere med forskellige ting sammen – både kreative ting, men også sådan noget med at drikke bajere og ryge tjald. Vi kom måske i gang med de ting lidt vel hurtigt, men til gengæld har vi fået en masse kreativ ballast, og det var fedt at være en sammentømret gruppe, der bekræftede hinanden i, at det nok skulle gå det hele, og at det var fedt at spille musik, selvom vi ikke var i nærheden af at få en plade udgivet eller noget i den stil. Der er meget højt til loftet herude, du ved.

Hvordan det?

– Jeg kan for eksempel huske, at byfesterne herude var det fedeste – alle de voksne og børnene dansede sammen – og lige så snart, vi begyndte at gå i skole inde i byen, kom vores venner herud, fordi det var så fedt at være her. De folk, der boede her var for de flestes vedkommende film- eller teaterfolk og musikere, og det har selvfølgelig præget os. Da jeg efter 6. klasse begyndte i skole i Ry, hvor folk generelt havde lidt højere indkomst, følte jeg mig mere udenfor, fordi min mor for eksempel var alene med mig og min lillebror.

Din far, James Loveless, er jo bluessanger, og på den måde har du haft musikken tæt inde på livet lige fra start, men hvornår begyndte du selv at spille?

– Da jeg var 11 år, stak min far en guitar i hænderne på mig og sagde, at jeg skulle til at lære at spille, og efter min første guitartime var jeg allerede fuldstændig bidt af det. Og allerede der vidste jeg, at jeg skulle lave musik – om det så var det, jeg skulle leve af, var ikke så vigtigt. Jeg kunne bare godt lide tanken om at være en af dem, der spiller musik. Jeg har også mange tydelige, fede minder om at være med min far ude på job som musiker. Jeg var helt vild med musikermiljøet. Der var masser af spændende mennesker og en fed idéudveksling.

Læs en længere udgave af interviewet om blandt andet den danske integrationspolitik, om at blive genkendt i offentligheden og om de kendte gæster på det nye album, i GAFFAs artikelsektion.