Nyhed

VÆBNET HJERTE: Barselona går hele vejen med nyt album og stor turné

Duoens fjerde album udkommer til september og følges til dørs af omfattende efterårsturné

Det er kun et par dag siden, popduoen Barselona cementerede deres status som et solidt livenavn med deres koncert på årets Smukfest i Skanderborg. 

”Når det det gælder dansksproget poprock fra grupper, der er debuteret inden for de sidste 10 år, hører de til i den absolut bedre ende,” lød vurderingen fra GAFFAs Ole Rosenstand Svidt i den forbindelse. 

I dag kan Barselona så dele en god nyhed med deres fanskare (og resten af verden). De er nemlig klar med deres fjerde studiealbum, som allerede er blevet indvarslet af de to singleforløbere ”Lyden af livet” og ”Real Love,” som er blevet spillet flittigt på Danmarks Radios P3 i de forløbne uger. 


Det nye album har fået titlen Væbnet hjerte og betegnes af duoen selv som et
generationsportræt af ungdommen og start-20’ernes op- og nedture. I processen har der
været tid til refleksion og til at finde ind til kernen af deres lyd, og hvem Barselona er som
band, hedder det i en pressemeddelelse i anledning af udgivelsen.

”Før i tiden var det ofte sådan, at når vi havde spillet en koncert, så vidste vi, hvad for en slags
sang, vi gerne ville have med næste gang. Og så gik vi hjem og skrev den. Men denne gang har
vi skabt musikken ved at lytte til os selv, så det har været en længerevarende proces, hvor vi
har fundet anerkendelsen indefra,” udtaler Barselona i pressematerialet. 

Duoen, som består af Rud Aslak og Rasmus Theodor, forklarer videre, hvordan roen omkring albumtilblivelsen har givet duoen mere frihed og færre begrænsninger. Det har resulteret i, hvad de kalder "deres hidtil mest moderne udtryk."


”Vi er gået hele vejen for HVER sang. Når det skal op og svæve, så er det med alle virkemidler
som strygere og trommer, der bare buldrer afsted. Når noget skal være poppet, så holder vi os
ikke tilbage. Vi er gået hele vejen på denne her plade,” lyder det fra makkerparret.

Væbnet Hjerte udkommer den 15. september. Tre dage inden udgivelsen - den 12. september - inviterer Barselona til en særlig forpremiere på Bremen Teater i København.

"Ind imellem alle de nye numre vil Rud og Rasmus snakke med journalist Oliver Bodh Larsen om pladens tilblivelse, sangenes tematikker og røverhistorier generelt. Herefter vil publikum få rig mulighed for at stille spørgsmål til pladen og bandet, og til slut spiller de nogle numre fra pladen og bagkataloget akustisk," hedder det om arrangementet. Billetter koster 275 kroner og inkluderer et vinyleksemplar af det nye album.


I forlængelse af udgivelsen giver Barselona en række koncerter over hele landet. Du kan se turplanen nedenfor og købe billetter her

Turnéplan

13/10 - Gimle, Roskilde
14/10 - Store Vega, København
19/10 - Skråen, Aalborg
20/10 - Kedelhuset, Silkeborg


21/10 - Generator, Ringkøbing
26/10 - Tapperiet, Køge
27/10 - Bygningen, Vejle
28/10 - Fermaten, Herning
2/11 - Magasinet, Odense
3/11 - Sønderborghus, Sønderborg
4/11 - Tobaksgaarden, Assens
9/11 - Mantzius, Birkerød
10/11 - Paletten, Viborg
11/11 - Tøjhuset, Fredericia
16/11 - Godset, Kolding
17/11 - Voxhall, Aarhus
18/11 - Turbinen, Randers

Så lad der være charterferie

ANNONCE