Nyhed

I APOLLONS NAVN: Hør ny sang fra Johnny Stage - med prominente gæster

Den danske kultguitarist er klar med ny stemningsfuld skæring med blandt andre Tomas Ortved fra Sort Sol

Det er efterhånden 15 år siden, den danske guitarist Johnny Stage albumdebuterede med albummet Quarters – Music From The Play Compulsion - efterfulgt af et regulært debutalbum under titlen Unknown Album i 2010 og opfølgeren Rock Ola i 2015.

I 2021 udkom treeren No Strings Attached - og nu er guitaristen, som har spillet med notabiliteter som Sort Sol og Martin Hall, så klar med en helt ny sang og tilhørende video. På "In the Name of Apollo" assisteres Stage af såvel det britiske guitar-es Chris Spedding som Sort Sols trommeslager Tomas Ortved. Du kan høre den nye sang herunder.

Johnny Stage og Tomas Ortved
Johnny Stage og Tomas Ortved


De senere år har Stage arbejdet tæt sammen med den danske sangskriver CS Nielsen, både live og på plade. Han producerede Nielsens seneste album, Pilgrims fra 2020. Tilbage i 2010 skrev og producerede Stage første og eneste album med Sandra Day.

Ortved behøver næppe nogen nærmere præsentation, ligesom den i dag 78-årige Spedding har et imponerende cv, som inkluderer samarbejder med Sixto Rodriguez, The Prentenders, Roxy Music, Harry Nilsson og John Cale. 


Martin Hall-tur til Podlasie Operaen i Polen del 1 af 3

 

 


 

ANNONCE