Landsretten i Frankfurt am Main har begrundet sit manglende medhold til Till Lindemann i sag mod tysk avis
I denne uge landede nyheden om en ny, stor turné med tyske Rammstein - inklusive en koncert i Danmark næste sommer.
Annonceringen faldt få uger efter, at de tyske myndigheder har meddelt, at de indstiller efterforskningen af gruppens forsanger Till Lindemann, som siden i sommers har været genstand for alvorlige overgrebsanklager efter flere fans.
I forbindelse med anklagerne har Lindemann tidligere stævnet den store, tyske avis Süddeutsche Zeitung for deres dækning af sagen - en sag, Lindemann imidlertid ikke fik myndighedernes medhold i.
Nu har avisen så publiceret endnu en artikel (11/10, red.), hvor de opsummerer sagen og skriver at deres rapportering omkring beskyldningerne og det såkaldte "casting-system" omkring Alena Makeeva med flere, "hvormed unge kvinder jævnligt blev rekrutteret til fester og sex med Till Lindemann før og efter Rammstein-koncerter, er lovligt, selvom det er 'udsagn-mod-udsagn'-sag", skriver avisen.
Landsretten i Frankfurt am Main begrunder dette med, at den "krævede minimumsmængde af beviser" også kan også være til stede, hvis der kun er ét vidne til den konkrete situation. Ellers "ville dette betyde, at en eventuel hændelse som den nuværende aldrig ville blive rapporteret," sagde retten. I dette tilfælde var dette tilladt.
Landsretten i Frankfurt am Main afviste Till Lindemanns anmodning om forbud i sin helhed og forklarede, hvorfor retten ikke ser noget galt i SZs rapportering. Domstolen ser en "overvældende offentlig interesse omkring informationerne om sagen" og om "casting-systemet" især "fra et forebyggelsesperspektiv.".
Dette omfatter også de beskrevne seksuelle kontakter mellem Till Lindemann og de 'castede' kvinder, når "unge kvinder systematisk udvælges til seksuelle handlinger med sagsøgeren (Till Lindemann, red.) og bringes til denne på en organiseret måde" og "kvinderne i denne sammenhæng på grund af deres uerfarenhed kan ende i situationer, hvor seksuelle handlinger sker, som de ikke længere er i stand til at frigøre sig fra på grund af frygt eller skam eller på grund af betydelig alkohol- eller stofkonsum.", står der i dommen.
Rammsteins mangeårige pladeselskab udgiver ikke Till Lindemanns kommende soloalbum