Nyhed

STÆRKT COVER: Hør Alice Glass fortolke 90'er-helte

Fortolkningen af det 31 år gamle nummer skulle have været med på en antologi som aldrig blev til noget

Alice Glass har udgivet ny single - nemlig et cover af Smashing Pumpkins-sangen ”Drown”. Singlen er hendes første udgivelse i år. ”Drown” udkom for første gang i 1992, som en del af soundtracket til filmen Singles. Glass’ version er lavet i samarbejde med Jupiter Keyes, og den kan høres nederst i artiklen.

”Jeg tror på kunstens magt til at overvinde forræderi og skuffelse. ’Drown’ er ikke bare et cover, det er et vidnesbyrd om modstandsdygtighed og kunstnerisk integritet,” fortæller Glass i en pressemeddelelse, her citeret fra Pitchfork, og fortsætter:

"Dette nummer blev skabt, efter at vi blev bedt om at være en del af en spændende samling, der i sidste ende ikke blev til noget. Men jeg ønskede ikke, at det skulle stoppe os fra at dele vores fortolkning af dette ikoniske Smashing Pumpkins-nummer. Denne udgivelse er en erklæring om selvstændighed og en påmindelse om, at sand kunstnerisk kunnen ikke kan kvæles af brudte løfter."


Alice Glass har senest været albumaktuel med albummet Prey/IV, som fik en femstjernet anmeldelse af GAFFA under overskriften ”Lyden af en kvinde, der tager til genmæle”.

”Jeg er træt af, at vi ikke er nået længere. Både på min og min datters vegne. Hun hedder sjovt nok det samme som Alice Glass til fornavn, så jeg håber, at PREY//IV kan være med til at starte forandringer, der en dag kommer til at gøre det nemmere for min datter – og andre af fremtidens følere – at leve et godt liv, med kærlighed og drømme. Ellers ender man med den vrede, som Glass deler ud af på denne plade. Jeg har svært ved at give pladen en endelig karakter, så antallet af stjerner er ren symbolik. PREY//IV fortjener et lyt mere end en karakter,” hed det i anmeldelsen.

Se videoen her:


 

Alice Glass sejrer i sag mod tidligere bandkollega


ANNONCE