Nyhed

SÅ ER DET NU: Oplev Mercury Rev live i Danmark

Det er seks år siden, bandet sidst var i Danmark

Mercury Rev har haft gang i musikken længe og fortsætter stadig. Bandet har nemlig løftet sløret for, at de kommer til Bremen Teater til efteråret.

Mercury Rev fandt sammen i slutningen af 80'erne og udsendte debutalbummet Yerself Is Steam i 1991, men det var først, da de udgav det meget roste Deserter's Songs i 1998, at bandet for alvor opnåede international anerkendelse. Albummet blev af NME udnævnt som Album of the Year. I 2001 udgav de albummet All Is Dream, som fik en seksstjernet anmeldelse af GAFFA.

Sidste gang, GAFFA oplevede Mercury Rev live, var til Heartland Festival i 2016.


”Mercury Revs koncert var et brøl. Det var lyden af ubegribelige naturkræfter og den komplette overgivelse til en nedsmeltende lavine. Jeg tog fejl, da jeg antog, at denne koncert ville være som Flaming Lips, bare uden cirkus. Jonathan Donahue synger måske i samme tonelag som Wayne Coyne, men hos Mercury Rev er bandet for alvor kørt i stilling som et artilleri i et bagholdsangreb. Der var slet ikke plads til lir på scenen på grund af den soniske fæstning, som rejste sig foran Lowland-scenen og fik grevens slot til at virke som en lego-borg,” lød det blandt andet i den femstjernet anmeldelse.

Koncerten løber af stablen den 16. november 2024, og billetsalget til koncerten starter torsdag den 16. maj klokken 10.00. Læs mere om koncerten her.

MERCURY REV: Drømmerockerne drukner countrylegenden i for meget Disney-produktion


ANNONCE