Den svenske singer-songwriter deler samtidig titelnummeret som både single og musikvideo.
José González annoncerer et nyt album, der udkommer den 27. marts 2026. Against the Dying of the Light bliver musikerens første plade i fire år, og comebacket markeres med udgivelsen af titelnummeret som single.
Læs også: Brodie Sessions præsenterer José González i nærværende livesession
"Det er en sang, som reflekterer over menneskeheden i år 2025. Den handler om at acceptere, hvem vi er, og hvad der har ført os hertil, eftersom fortiden ikke kan ændres," siger José González i en pressemeddelelse.
Musikerens seneste album, Local Valley fra 2021, modtog fire stjerner og blev beskrevet som "et både tiltrængt og nødvendigt kursskifte, der er med til at bevise, at selv en gammel hund kan, hvis ikke lære nye tricks, så i det mindste fremvise de eksisterende på andre sprog."
Den 13. april tager José González sin nye musik på USA-turné, som fortsætter med koncerter i Europa til sommer og efterår.
Hør "Against the Dying of the Light" og se den tilhørende musikvideo her:





