Det blev ikke til en dansk førsteplads til den europæiske musikfest, på trods af høje forventninger og håbefulde eksperter.
Årets Eurovision er i nat løbet af stablen med fuld smæk på farver og glimmer.
Her vandt Dara både juryens og seernes opbakning med sangen “Bangaranga” – og sikrede, at Bulgarien for første gang nogensinde kan kalde sig vinder af konkurrencen.
Læs også: Eurovision prøvede ihærdigt at handle om musikken
“Det føles som en drøm. Alt er muligt,” lød reaktionen fra vinderen.
Danmarks helt store håb, Søren Torpegaard Lund, endte på en syvendeplads i konkurrencen.
Det er det bedste resultat siden Emmelie de Forest nappede trofæet i 2013 med sangen “Only Teardrops”.
For Søren Torpegaard Lund er det da også en lettelse, at festlighederne nu kommer til en afslutning.
“Mit mål var at give ultimativt slip, og det dér var det ultimative slip for mig,” fortalte han til pressen i Wien.
“Lige så snart jeg gik ned fra scenen, flæbede jeg, fordi jeg fik lov til at være i Eurovision,” tilføjer han.
Ligesom i 2025 endte Israel på en andenplads på trods af at deres deltagelse har været stærkt omdiskuteret.






