Nyhed

Rasmus Seebach dukkede pludeslig op til Zara Larssons koncert – nu fortæller han hvorfor

Den danske stjerne løfter sløret for, hvordan en af årets største overraskelser på Roskilde Festival blev til.

Til manges overraskelse var det ikke Zara Larssons egen musik, der først lød, da hun skulle lukke Orange Scene på Roskilde Festival i sommers.

I stedet lød Rasmus Seebachs hit "Natteravn" som opvarmning, mens han selv pludselig dukkede op blandt publikum på storskærmen, inden Zara Larsson gik på scenen.

Læs også: Zara Larsson aflyser koncert efter pres fra fans


Nu fortæller Rasmus Seebach til B.T., hvordan den uventede optræden blev til.

Tidligere samme dag, den 4. juli, havde Zara Larsson lagt en TikTok-video op, hvor hun sang med på "Natteravn" og fortalte, at hun glædede sig til sin optræden på Roskilde senere. Videoen blev efterfølgende sendt videre til Rasmus Seebach.

"Der var nogen, der sendte det til mig. Så var jeg sådan: 'Nå, okay, det er da rimelig sindssygt'. Så var der nogen, der kendte nogen, der spurgte, hvad vi kunne lave her," forklarer han.


Derfra opstod idéen, da Rasmus Seebach senere blev spurgt, om "Natteravn" kunne bruges som Zara Larssons opvarmningsnummer til koncerten.

Læs også: Rasmus Seebach-musical får sin egen serie om jagten på "Olivia"

"Så sagde jeg, at det ville jeg gerne. Så jeg tog på Roskilde Festival klokken 22.00 om aftenen. Jeg troede ikke, at jeg skulle på Roskilde, men det skulle jeg," fortæller han afslutningsvis.


Zara Larssons optræden på Orange Scene var en del af hendes Midnight Sun Tour, opkaldt efter albummet af samme navn, som udkom i 2025.

"Zara Larssons glæde resonerede med publikum, som selvfølgelig slugte kæmpehittet 'Symphony' råt. Det gjorde jeg også. Selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, var det faktisk lidt fantastisk," skrev anmelderen og kvitterede med fire stjerner.

ANNONCE