Nyhed

SPOT 11: Det må gerne stritte

På sit kommende album blander sanger og komponist Mark Linn genrerne soul, rock, Prince-funk og Harry Connick-croon.

Foto: Jonny Paw, SPOT Live

Fredagens koncert med Mark Linn og hans band samlede en velvoksen kø udenfor Filuren. Teknikken skulle lige kalibreres, inden horderne blev lukket ind, og imens gik snakken om, hvilken stil vokal-akrobaten egentlig sysler med lige nu. Debutpladen fra '99 bød på lækker, elektronisk noir-crooner-jazz produceret i selskab med Thomas Blachmann. Men hvad nu?

Til en start indviede Mark Linn det allerede svedige publikum i sine drømme:


- Jeg havde egentlig visualiseret, at vi skulle spille i et stort auditorium (Lille Sal, red) her på SPOT. Men her i Filuren bliver det bare bedre …

Og det var ganske mange publikummer enige i, da murrende samples blev afløst af guitarbredsider, funky trommer og selvsikker sang.

Aftenens øvelse var at spille tre kvarters uddrag af Marks Linns anden soloplade ”The Minutes”, som udkommer til efteråret.

Rummet sitrede
- Det var en fed aften. Trods et par tekniske problemer virkede det, som om folk nød det. Rummet sitrede.


- Jeg havde så meget lyst til at fyre den af. Det var en speciel og god oplevelse at stå på en scene med de her numre for første gang, for jeg har siddet med dem så længe i studiet. Jeg var også spændt - for numrene er svære at spille, men det er jeg jo selv ude om, griner han.

Mark Linn afslører i øvrigt, at ”The Minutes” er en plade med mange temperamenter.

- Den er krukket, men ærlig. Det kunne ikke være anderledes. Pigerne vil nok helst have soul og fyrene guitarmure, men jeg vil prøve det hele, så genrerne stritter i mange retninger. Men det gør min pladesamling nu også …


----

Hvordan var det for publikum?
Efter den svedige og velbesøgte koncert i Filuren spurgte vi publikum med blussende kinder, hvordan Mark Linn var. Vi hørte begrebet metrosexuel flere gange:

Sten Odmand, Frederiksberg:
- Han er en fantastisk sanger, men kaster sig nok over alt for meget. Han har ikke fundet sin genre.


Helene Søgaard, Nørrebro:
- Han går ikke rent ind, fordi han synger med for mange stemmer, og det er nok hans svaghed. Jeg kan bedst lide ham i crooner-rollen.

Mathilde Hulgård, Århus
- Jeg kendte det slet ikke i forvejen, men det var en fed koncert med god stemning og opbakning.

Anja Stenderup, Århus
- Meget intenst og ekstremt varmt. Publikum var gode til at gejle hinanden op. Han er en god entertainer - virkelig en ”player” - men der var nok lidt for meget forskel på numrene - og en smule for rocket til mig.


Caroline Kamil, Århus
- De rockede numre spillede ikke for mig. Jeg havde regnet med at høre mere flødebolle-soul, og så skulle han spille nogle flere funk-numre. Det var som om, han ikke rigtig kunne bestemme sig. Han skabte sig også lidt for meget, men han er fræk.

Tim Hefferin, Southwest London
- He´s so versatile, full and funky. Brillant in every style. And the sound was tight. Here's a jazz singer who rocks.


SPOT 11

ANNONCE