Nyhed

Vandt du Coheed And Cambria?

Koncertbilletter og cd’er med neo-progrockerne var på højkant

Den amerikanske gruppe Coheed And Cambria skulle have spillet på Vega i København i januar, men koncerten blev udskudt, fordi sanger og guitarist Claudio Sanchez havde været så ufornuftig at skyggebokse med sin bror med det resultat, at Sanchez brækkede nogle knogler i højre hånds ring- og lillefinger og derfor ikke kunne spille guitar en tid. Men nu har gruppen atter meldt sin ankomst til Vega, denne gang mandag den 13. februar – så må vi håbe, at den dag ikke også bringer ulykke.

Coheed And Cambria har fået pæn succes på det seneste, selvom deres musik må siges at være lettere uhip: Det er nemlig en slags symfonisk heavyrock med klar inspiration fra 70’ernes såkaldte progrock, altså navne som Rush, Yes, Jethro Tull, Pink Floyd og Genesis og et nyere band som The Mars Volta, kendetegnet ved ofte lange, komplekse sange (og tit også titler) og gerne historiefortællende tekster. Grupper, som også vor egne Mew i hvert fald for et par stykkers vedkommende havde lyttet til, inden de indspillede deres seneste album ”And The Glass Handed Kites”.

Og ånden genfinder vi hos Coheed And Cambria, hvor sangene fra alle deres plader er del af den samme historie, og bandets seneste album hedder noget så mu(n)dret som ”Good Apollo I’m Burning Star IV Volume One: From Fear Through The Eyes Of Madness”. Mew er jo sejlet helt agterud!


Du kunne være en af de heldige, der vandt Coheed And Cambrias seneste album og, hvis du var særlig heldig, også to billetter til koncerten på Vega. Alt, du skulle gøre, var at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål – men quizmesteren havde indlagt en lille fælde, så der var ikke ret mange, der svarede rigtigt. Det rigtige svar var tre, men Coheed And Cambria har dog også udgivet en kombineret live-dvd og -cd, så svaret fire blev også accepteret.

Vinder billetter og cd:
Jimmi Christensen
4700 Næstved

Julie Horup
8240 Risskov


Søren Juul Jensen
5000 Odense C

Vinder cd:
Michael Pedersen
8700 Horsens

Helle Steffensen
2630 Taastrup
Danmark


Peter H. Nissen
8830 Tjele

Lennart Bach
5000 Odense C

Natasha Andersen
2830 Virum


Jesper Sagild
2400 København NV

Kasper Reggelsen
8670 Låsby


Coheed And Cambrias hjemmeside

ANNONCE