Hjemløsetilbuddet Morgencaféen på Nørrebro får hjælpende hånd af populær trio
Trioen Everybody's Talkin, bestående af Zididada-sanger Jimmy Colding, den yderst erfarne guitarist Billy Cross og guitaristen Lars Maasbøl, spiller coverversioner af personlige favoritter fra rockens omfattende arkiver.
Onsdag den 23. januar gør de det i den gode sags tjeneste, idet de giver støttekoncert i Blågårds Kirke for Morgencaféen.
Cafeen, som har til huse i krypten under kirken, er et værested for hjemløse, hvor der severes varm mad. Desuden distribueres hjemløseavisen Hus Forbi fra caféen.
Med på plakaten til arrangementet er Gadens Konger, ligesom der lokkes med en stor fotoudstilling om hjemløse.