Nyhed

BliGlad skriver autografer

Mød reggaebandet i Stereo Studio i Århus på mandag

Mandag d. 5. februar udsender BliGlad deres længe ventede debutalbum "Kærlighed Til Folket", og i den forbindelse tropper orkestret op på mandag i Stereo Studio i Ryesgade i Århus for at skrive signere plader.

Orkestret, der allerede har hittet sammen med UFO Yepha og Natasja på "Hængekøjen", kunne opleves i weekenden til Zulu Awards, hvor de optrådte med titelnummeret til den kommende plade sammen med Peter A.G. fra Gnags og Master Fatman.

Bandet har også hittet med singlen "Dans For Satan", og det århusianske reggaeband, der i januarbladet var på GAFFAs Det Bliver Store i 2007-liste, pryder såmænd forsiden på februarudgaven af GAFFA.


Mød BliGlad mandag d. 5. februar klokken 16:00 i Stereo Studio i Ryesgade i Århus.

Der medfølger gratis billet til BliGlad-koncerten i Ridehuset den 9. februar til de første 50, der køber "Kærlighed Til Folket".

ANNONCE